Franciska Rosenkilde: Grønne lappeløsninger dækker over regeringens klimanøl

Forleden lærte jeg et nyt begreb: Forgrønning.

Det dækker over, at man forsøger at løse klimakrisen ved at ’forgrønne’ eksisterende løsninger ved hjælp af teknologiske tiltag i stedet for at få samfundet, landbruget, os alle sammen til at ændre vaner, forbruge mindre, omlægge, afvikle, tænke nyt.

Hvor ’forgrønning’ som begreb er nyt for mig, er fænomenet, som det dækker over, bestemt ikke en ny ting. Det er faktisk præcis, hvad den tidligere S-regering og nuværende SVM-regering har praktiseret i hele deres regeringstid – prioriteret vækst i form af grønne lappeløsninger over reel grøn omstilling.

I fredags skrev Information, at Klima & Omstillingsrådet, der er drevet af klimaforskere, har gennemgået alle 487 klimatiltag truffet af den tidligere regering og konstateret, at hele 94 procent af tiltagene falder i den kategori.

Et godt eksempel på ’forgrønning’ er det store fokus på elbiler, som blandt andet klimaminister Lars Aagaard (M) sætter sin lid til. I stedet for at forbedre den offentlige transport eller få flere til at cykle, kommer fokus til at være på, at teknologien – i dette tilfælde elbiler – skal løse problemerne for os.  

Klimakrisen har aldrig været nemmere at få øje på

Franciska Rosenkilde (ALT)
Politisk leder

Torsten Hasforth, der er cheføkonom i den grønne tænketank Concito, rammer hovedet på sømmet, når han udtaler til Information: ”Den klimapolitik, som bliver ført, bliver ført med udgangspunkt i det eksisterende og for at fastholde det eksisterende”.

Socialdemokratiet har gennem tre år ved magten ikke turdet gennemføre reelle, strukturelle, politiske beslutninger, der vil føre til reel klimahandling.

Man har valgt de nemme løsninger, som ikke gør den store forskel for borgeren. Og som i mange tilfælde ikke giver reduktioner nu og her, men først engang i fremtiden og afhængig af, at fremskrivningerne holder.

Handling bag ordene

Rapporten beskæftiger sig med perioden fra 2019 til 2022, hvor Socialdemokratiet sad i en mindretalsregering, og derfor skulle skaffe flertal for sin klimapolitik. Dén undskyldning har de som bekendt ikke længere.

SVM-regeringen er netop opstået med henvisning til, at det brede samarbejde skulle gøre det muligt at skabe de nødvendige reformer.  

Men klimakrisen er altså markant mindre presserende end behovet for at tvinge befolkningen til at arbejde på store bededag, opruste forsvaret massivt eller forringe et stort antal kandidatuddannelser, må man forstå.