Debat

Grønne organisationer: Et nyt Folketing må omstille landbruget til langt færre kvæg og svin

Et nyt Folketing må forpligte sig til at reducére landbrugets udledninger og omstille landbruget til at producere færre dyr og dyrke flere grønne fødevarer – kort sagt forpligte sig til et landbrug for fremtiden, skriver otte grønne organisationer.

Landbrugets udledninger er ikke faldet de seneste 10 år, derfor er det bydende nødvendigt, at det politiske flertal, vi får efter valget, drastisk og målrettet omstiller dansk landbrug indenfor næste valgperiode, skriver de otte miljøorganisationer.
Landbrugets udledninger er ikke faldet de seneste 10 år, derfor er det bydende nødvendigt, at det politiske flertal, vi får efter valget, drastisk og målrettet omstiller dansk landbrug indenfor næste valgperiode, skriver de otte miljøorganisationer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forfattere
  • Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace Norden 
  • Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
  • Tim Whyte, Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Rune-Christoffer Dragsdahl, Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening 
  • Bjarke Møller, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling
  • Frederik Roland Sandby, Sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark
  • Ingrid Hejslet Larsen, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse
  • Anders Morten Christoffersen, Formand Verdens Skove

Dansk landbrug udgør i dag den største udfordring for at nå vores klimamål. Men samtidig den største mulighed. Landbrugets udledninger er ikke faldet de seneste 10 år, og med de nuværende politiske aftaler vil landbruget i 2030 stå for omkring 50 procent af Danmarks udledninger. Hvis det faktum ikke bliver håndteret frem mod 2025, bliver vores klimamål umulige at nå. Derfor er det bydende nødvendigt, at det politiske flertal, vi får efter valget, drastisk og målrettet omstiller dansk landbrug indenfor næste valgperiode.  

Når man som vælger hører vores folkevalgte tale om fremtiden for dansk landbrug, efterlades man dog alt for ofte med det indtryk, at der ikke for alvor er noget alternativ til den produktion, vi har i dag. At vi bliver nødt til at finde de massive reduktioner, vi har forpligtet os på, ved at ændre og optimere på vores nuværende produktion. Det kan vi ikke lade stå uimodsagt.

For det industrielle kødlandbrug, der dominerer Danmark i dag, er i sin kerne i dyb konflikt med det klimaneutrale samfund og den fremtidige fødevareproduktion, som vi ifølge videnskaben omgående må omstille os hen imod. 

Landbrugsreduktioner kan bringe os over 2025-målets spærregrænse 

Danmark er før gået forrest på områder som vindenergi og økologi, og vi har nu mulighed for også at tage den internationale grønne førertrøje på inden for plantebaseret landbrug og udvikling af fremtidens fødevarer. Vi skal producere færre dyr og dyrke flere grønne fødevarer til mennesker. Vi skal brødføde flere mennesker på mindre plads. Vi skal kort sagt have et landbrug for fremtiden. 

Helt konkret opfordrer vi et nyt Folketing til at forpligte sig på at reducére landbrugets udledninger med mindst 35 procent frem mod 2025

Samtidig kan vi skabe et Danmark med flere skove, vådområder, enge og overdrev. Færre næringsstoffer og pesticidrester i vores havmiljø, vandløb og grundvand. Flere fisk i vores farvande, flere fuglefløjt og insektsummen i vores natur og mange flere forskellige vilde planter. Vi har muligheden for at give et langt rigere land videre til næste generation. 

Hvis ikke politikerne tager fat om landbruget nu, forventes landbrugets udledninger at stige de næste år. Derfor opfordrer vi helt konkret et nyt Folketing til at forpligte sig på at reducére landbrugets udledninger med mindst 35 procent frem mod 2025 – set i forhold til niveauet i 1990. 

Det vil nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgas med 2,4 millioner tons – og sikre, at vi når over 2025-målets spærregrænse på 50 procents reduktion.

Færre dyr giver mere skov og natur

Danmarks produktion af især køer og svin er i dag ansvarlig for knap 90 procent af landbrugets udledninger og lægger beslag på 50 procent af Danmarks samlede areal, fordi der skal dyrkes store mængder foder til de mange dyr. Derudover sætter kød- og mælkelandbruget et stort globalt fodaftryk, fordi Danmark importerer sojafoder, der medfører skovrydning og ødelæggelse af natur udenfor Danmarks grænser.

Det Miljøøkonomiske Råd vurderer, at der vil være en reel positiv effekt for klimaet. Kun cirka en tredjedel af de danske reduktioner vil blive overtaget af andre lande.

Reduktionerne i landbruget skal derfor først og fremmest findes gennem en massiv omlægning, der både flytter produktionen fra køer og svin til plantebaseret mad, og som giver masser af fodermarker tilbage til skov og natur. Et særligt oplagt instrument til at få skub i den omlægning er en fuld indfasning af en klimaafgift for landbruget. Det vil give landmændene et økonomisk incitament til at omstille de mest klimatunge dele af deres produktion.

Og inden nogen hiver argumentet op om, at hvis Danmark får færre svin og køer, får andre lande bare tilsvarende flere, så lad os lige slå fast: Det Miljøøkonomiske Råd vurderer, at der vil være en reel positiv effekt for klimaet. Kun cirka en tredjedel af de danske reduktioner vil blive overtaget af andre lande. Og det tal kan hurtigt blive endnu mindre i takt med, at de klimapolitiske krav strammes overalt i verden.

De politikere, der vil styre vores land de næste år, må forpligte sig til at tage tyren ved hornene. Vi skal skabe et landbrug for fremtiden nu.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Flarup Christensen

Admininstrerende direktør, Greenpeace International
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 1998)

Maria Reumert Gjerding

Præsident, Danmark Naturfredningsforening
cand.scient i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier (RUC 2006)

Tim Whyte

Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
BA i kolonihistorie (Wesleyan University, USA 1998), fagjournalist (Danmarks Journalisthøjskole 2005)

0:000:00