HedeDanmark har rekrutteret fra egne rækker til direktørposten i Grøn Service.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
”Jeg er glad og stolt over muligheden for at stå i spidsen for det grønne flagskib inden for Grøn Service, som har et solidt fundament med dygtige medarbejdere over hele landet. Vi står over for massive samfundsmæssige udfordringer med blandt andet biodiversitetskrisen,” udtaler den nyudnævnte direktør i pressemeddelelsen.
Den tiltrædende direktør, Jacob Christiansen, har de seneste måneder været konstitueret direktør for samme division. Han har de sidste fem år været strategi- og forretningsudviklingsdirektør i HedeDanmark.
”Vi er rigtig glade og stolte af at kunne præsentere en person, som vi ikke tøver med at kalde Danmarks bedste Grøn Service-direktør. Det har været en lang og grundig proces, hvor vi har afdækket hele markedet. Her blev vi bekræftet i, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side. Nogle gange er det rette valg at kigge indad og erkende, at de ressourcer, vi har opbygget internt, har så stor værdi, at de udkonkurrerer markedet,” udtaler Torben Friis Lange, administrerende direktør for Hedeselskabet og datterselskabet HedeDanmark, i pressemeddelelsen.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april

















