Christian Frigast
Jeppe Druedahl
Astrid Simonsen JoosHer er ekspertgruppen, der skal hjælpe med at skære 3,5 milliarder af erhvervsstøtten

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er klar med den ekspertgruppe, der skal give sine anbefalinger til, hvor erhvervsstøtten skal blive 3,5 milliarder kroner mindre.
Erhvervsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Christian Frigast kommer til at stå i spidsen for ekspertgruppen. Han er professionelt bestyrelsesmedlem og er formand Axcel og Danmarks Skibskredit og næstformand i Pandora og PostNord.
Christian Frigast vil i ekspertgruppen blive flankeret af økonomilektor Jeppe Druedahl, økonomiprofessor Niels Johannesen, bestyrelsesmedlem Astrid Simonsen Joos og Lise Kaae, der er administrerende direktør i Heartland.
"Nu lyder startskuddet til, at vi kan få set erhvervsstøtten efter i sømmene. Vi har nedsat en kompetent ekspertgruppe med deltagere fra både erhvervslivet og forskningsverdenen," udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i pressemeddelelsen.
Erhvervsministeriet oplyser til Altinget, at ekspertgruppen forventes at komme med sine anbefalinger i starten af oktober.
Regeringen og aftalepartierne SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har vedtaget, at erhvervsstøtten skal skæres med 3,5 milliarder kroner i den seneste reformaftale.
Erhvervsstøtten er fordelt på over 200 forskellige støtteordninger og udgjorde 42 milliarder kroner i 2021.
Støtteordningerne er inddelt seks overordnede kategorier:
1. Grøn omstilling
Ordninger rettet mod miljø, klima og natur – eksempelvis ordninger under energiaftalen fra 2018 (herunder ny havvindmøllepark og geotermi), økologisk arealtilskud, tilskud til miljøvenlig elproduktion samt afgiftsfritagelse af vedvarende energi fra biomasse.
2. Innovation og iværksætteri med videre
Ordninger med fokus på at styrke forskning, innovation samt iværksætteri bl.a. gennem uddannelse, herunder ordninger på forskningsrammen (eksempelvis Danmarks Innovationsfond).
3. Almennyttige og kulturelle formål
Ordninger målrettet almennyttige fonde – eksempelvis fradrag for fondes almennyttige bevillinger og hensættelser samt ordninger på kulturområdet med et kommercielt sigte – eksempelvis filmtilskud, tilskud til udgivelse af dagblade og nulmoms for trykte aviser og blade.
4. Global markedsføring og internationale rammevilkår med videre
Ordninger rettet mod eksportfremme, turisme og skatteordninger begrundet i ensartet behandling mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udlandet – f.eks. generel eksportfremme, Visit Denmark, proceslempelser og DIS-ordningen.
5. Partnerskabsinstrumenter under udviklingssamarbejde
Erhvervsrettede ordninger på udlandsrammen – eksempelvis Danida Business Finance.
6. Øvrig erhvervsfremme
Ordninger til at fremme enkelte brancher og aktiviteter – f.eks. lempelig beskatning af landbrugets produktionsjord, promilleafgiftsfonde og lavere afgifter i forbindelse med transport.
Skal finansiere grønne investeringer
De 3,5 milliarder, som ekspertgruppen skal finde i støtteordningerne, skal finansiere investeringer i forskning, uddannelse, grøn omstilling og skattelettelser.
Mindst 1,8 milliarder kroner skal som led i reformaftalen afsættes årligt til investeringer i forskning og grøn omstilling, hvoraf cirka 0,8 milliarder skal sikre en permanentgørelse af virksomhedernes fradrag til udgifter til forskning og udvikling. Fradragssatsen vil således fra 2023 fortsat udgøre 130 procent med et loft over skatteværdien af fradraget på 50 millioner kroner.
Erhvervsministeren har tidligere sagt til Altinget, at han ikke vil fastlægge en frist for, hvornår og hvor besparelserne endeligt skal vedtages. Han tør ikke love, at det sker inden næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni 2023.
"Den politiske proces kan blive kort, hvis man tager anbefalingerne til sig og vedtager dem en-til-en," fortæller Simon Kollerup (S) til Altinget. "Den kan også tage lidt eller meget længere tid, hvis anbefalingerne ikke rimer på de politiske interesser, som partierne åbenlyst repræsenterer hver især. Det tør jeg ikke give et endeligt bud på."
"Jeg har været i politik længe nok til ikke at sætte tidsfrister op, medmindre jeg har en fornemmelse af, at jeg kan holde dem," tilføjer han.
Aftalen om at skære 3,5 milliarder kroner er indgået mellem regeringen og SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Midlerne skal findes blandt over 200 erhvervsstøtteordninger. Det samlede beløb i støtteordningerne var omkring 42 milliarder kroner i 2021.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Klimaet går AMOC














