Højrefløjsleder har gjort miljøet til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"

8. februar 2024 kl. 05.00
BRUXELLES: Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande – inklusiv i Danmark – udråbt til et klimavalg.
Året efter skrev et bredt flertal hjemme i Folketinget under på en klimalov, der opsatte bindende mål for en 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
Og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU’s Green Deal – en buket af grønne lovforslag, der skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050.
Prøv Altinget Klima
Få indsigt i de beslutninger, der driver Danmarks klimaindsats – med troværdig viden og et rum for politisk og faglig debat, du kan bruge i dit arbejde.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling















