I ny klimabog har Dan Jørgensen spændt danske forfattere for en vogn

Fokus på menneskeligt hykleri og teknologisk potentiale

Forfatterne er da heller ikke mere uafhængige af deres omgivelser, end at flere af teksterne afspejler Dan Jørgensens ønske om fokus på menneskelig handling og teknologisk udvikling. 

Nå, hvordan handler vi så som mennesker?

I ét bidrag møder vi Karin, der træder ud af et fly, for "selvom det er imod hendes principper at flyve, er hun netop fløjet fra København til Qatar". I en anden tekst er hovedpersonen i tvivl, om hans medlemskab af "Naturvogterne" er "foreneligt med søndagsudflugter til skraldeskrænten". Og i et tredje fremtidscenarie henvender fortællerstemmen sig direkte til os, fortidens mennesker, og siger, at vi er "små mennesker med små hverdagsliv, som ikke magtede at gøre det, I burde" og "de værste hyklere".

Og hvad er der af potentiale i den teknologiske udvikling?

Potentialet er stort i antologiens første tekst, hvor "ingen aktivist kan fatte i sit hoved", at "de to nye brintanlæg med en samlet kapacitet ti gange så stor som den, der findes andre steder på kloden (…) vil gøre det muligt at eksportere e-fuel til resten af verden".

I en anden tekst er elbiler blevet en stor eksportartikel for Danmark, og her er "man er nødt til at være rimelig og indrømme, at Danmark har tjent godt på den grønne teknologi". I en tredje kan alle let anskaffe sig "(…) en lille, komprimeret solcelle lavet af nanoteknologi (…)", som giver energi nok til, at alle kan leve godt.

Til gengæld er der knap så meget fokus på eksempelvis, "hvordan politikere handler," eller "hvad udviklingen af ny politik betyder"

Til gengæld er der knap så meget fokus på eksempelvis, "hvordan politikere handler," eller "hvad udviklingen af ny politik betyder".

Tvivlsomt at have klimaministeren som ideudvikler

Så er Dan Jørgensens idé om at "bruge fiktionens billeder og greb" til at "skubbe til læsernes tanker" egentlig lykkes? Der er i hvert fald lykkedes klimaministerens at rette fokus et bestemt sted hen. 

De tre stjerner gives af to grunde: Forfatterne er fremragende formidlere, og særligt Clarks bidrag er både gennemtænkt og gennemført. 

De manglende tre stjerner skyldes, at vi læsere ikke har en jordisk chance for at vide, i hvor høj grad det er lykkedes Dan Jørgensen at spænde en række store danske forfattere for en vogn.