IDA: Hurtigere etablering af energianlæg kræver kortere vej fra tanke til handling

Når en ny regering er på plads, og visitkortene for det nye ministerhold skal trykkes, kunne man efter ministertitlerne passende tilføje "- og klima" på alle kortene.

For næsten uanset navnet på ministerierne spiller klimadagsordenen en central rolle: For transporten, for erhvervspolitikken, for udenrigspolitikken, miljøpolitikken, finanspolitikken og så videre.

Klima er en metadagsorden, som vi hverken kan eller skal gå udenom. Tværtimod, der venter givetvis masser af nye beslutninger, som skal træffes. Men i ministeriernes skrivebordsskuffer ligger også mange tidligere beslutninger og udmeldinger, som der skal følges op på.

I Danmark har et bredt flertal i Folketinget eksempelvis støttet, at vi i 2030 skal have firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land samt skabe mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm.

En hurtig hovedregning viser, at vi på syv år skal nå at fire-femdoble den kapacitet, vi har bygget op over de sidste 20 år. Det er ekstremt ambitiøst, men lykkes det, vil det til gengæld bringe Danmark i en god position, når vi skal udvikle nye grønne brændsler til industri og luftfart – og ikke mindst vil det kunne gøre os fri af import af gas.

Men startbanen, til at få de mange projekter i luften på, er til gengæld kort, så allerede fra begyndelsen af den nye regeringsperiode handler det om at få ryddet en række barrierer af vejen for at realisere den acceleration af vedvarende energi, som der er lagt op til.

Tre barrierer som kræver akut handling

I min optik er der i første række tre barrierer, som kræver hurtig politisk handling.

Den ene handler om at gennemføre en revision af loven om vedvarende energi, så vi får skabt grundlaget for den nødvendige udbygning af solceller og vindmøller på land.

En af de knaster, der udfordrer etablering af energianlæg på land, er blandt andet en lokal modstand mod opførelse og placering af energianlæggene. Derfor bør en revision af VE-loven give incitamenter til, at lokale lodsejere og borgere i højere grad inddrages, så de kan bidrage til en positiv udvikling i lokalområder.

Det kan være gennem bedre muligheder for medejerskab af vedvarende energianlæg, og det kunne også være nye typer af bidrag til lokal udvikling.

For det andet er der behov for langt kortere beslutningsprocesser, når det gælder etablering af energianlæg, for eksempel gennem bedre koordinering imellem de berørte parter.

Netop klimaaftrykket fra vores brug af materialer er ofte den oversete halvdel af den grønne omstilling

Aske Nydam Guldberg
Fungerende formand for Ingeniørforeningen, IDA

Det vil gøre det lettere at gennemføre en koordineret planlægning af et samlet grønt energisystem. Det inkluderer at sammentænke, hvor der er kapacitet i forsyningsnettene for eksempelvis el og gas til mere vedvarende energi.

Det kan en modig regering understøtte ved at gå forrest med en overordnet politisk prioritering af arealerne. Det vil sige en plan for vedvarende energiudbygning, der også inddrager, hvor vi som land ønsker energianlæg både til lands og til vands.

Med en samlet plan vil kommuner og andre myndigheder kunne prioritere, og projekterne kan komme hurtigere i gang fordi de centrale forsyningsnet allerede er klar.

Og endelig er det vigtigt, at man fra centralt hold tager ansvar for den nødvendige acceleration af VE-udbygningen, så der bliver mulighed for udbud på helt op til ti GW vindenergi som klyngeudbud frem for den hidtidige praksis med serielle udbud.

Ovennævnte er blot eksempler på barrierer, der kræver politisk handling. Derudover er der naturligvis mange andre knaster på vejen til at sikre realiseringen af energiforsynings- og klimamålene, herunder ikke mindst udfordringen med at skaffe ressourcer og arbejdskraft til de mange anlægsopgaver, hvilket i sig selv bliver en prioriteringsøvelse af rang.

Den oversete halvdel

Hvor den grønne omstilling hidtil har haft et overvejende fokus på omstilling til vedvarende energi og CO2-reduktioner, har der været anderledes stille, når det gælder initiativer til at reducere klimabelastningen ved vores produktion og forbrug.

Netop klimaaftrykket fra vores brug af materialer er ofte den oversete halvdel af den grønne omstilling.

Her kunne det være særdeles nyttigt med forpligtende politiske målsætninger, som i lighed med 70-procent målet skaber opmærksomhed og rammer for handling.