Ingeniør: Vi risikerer en dobbelt regning, hvis vi ikke investerer markant i klimatilpasning

Danmark er et lavtliggende land. Vi har 8.750 kilometer kystlinje. Det svarer til halvanden meter kyst per dansker. Og for mange danskere er havet blot en kort gåtur væk – men også en voksende trussel.
Vi har enorme kyststrækninger at beskytte, men en relativt lille befolkning til at betale regningen.
Til sammenligning har Holland, som står over for lignende oversvømmelsestrusler, tre gange så mange indbyggere til at dele udgifterne – og langt mindre kyststrækning.
Ikke underligt, at de er lysår foran os i klimatilpasning.
Vi ved, at det bliver dyrt at beskytte Danmark mod stigende vandstand og voldsommere storme. Men vi ved også, at det bliver langt dyrere at lade være.
Regningen ved ikke at gøre noget vil være to til tre gange så stor som udgifterne til kystsikring.
Flere analyser – blandt andet fra DTU – vurderer, at skaderne fra oversvømmelser kan løbe op i hundredvis af milliarder de kommende årtier, hvis vi ikke handler.
En regning, vi videresender til kommende generationer, hvis ikke vi begynder at investere markant i klimatilpasning.
Klimatilpasning går for langsomt
Vi har det nu sort på hvidt, at forebyggelse er væsentligt billigere end at genoprette ødelagte beboelsesområder, infrastruktur eller natur efter stormflod, og der er derfor stærke argumenter for at accelerere investeringerne.
Alligevel går klimatilpasningen af vores byer for langsomt. I 2024 fremlagde regeringen klimatilpasningsplan 1, som var et lille skridt i den rigtige retning.
Det handler om mennesker. Om de familier, der hver vinter frygter næste storm.
Amanda Megan Smith
Ingeniør, Cowi
Finansloven for 2026 afsætter en lille milliard til klimatilpasning, og det er rigtig positivt, at det nu virker til, at oversvømmelsestruslen tages mere alvorligt.
Det ser også ud til at blive et tema, som kommer til at fylde i kommunalvalgskampen.
Vi afventer nu klimatilpasningsplan del 2 og håber, at denne snart falder på plads. Man må håbe, at vi med den får en større klarhed over, hvor og hvordan indsatserne skal prioriteres.
Vi har behov for en sammenhængende national kortlægning af udsatte områder og en prioritering af indsatser, hvor vi investerer i forebyggelse dér, hvor vi som samfund får mest gavn.
Det er altafgørende, at vi undgår en fragmenteret og usammenhængende klimatilpasning, fordi vi ikke har en sammenhængende og langsigtet plan at navigere efter.
Lovgivning spænder ben
En anden væsentlig barriere, som trækker klimatilpasningen i langdrag, er lovgivningen.
I dag spænder regler som omkostningsbekendtgørelsen, serviceniveaubekendtgørelsen og nytteprincippet ben for kommuner og forsyninger.
Anlæg til oversvømmelsessikring af vores byer bliver fremover kritiske for opretholdelsen af store dele af vores samfund, og lovgivningsmæssigt bør disse anlægsprojekter sidestilles med øvrige store infrastrukturelle anlæg i Danmark og ikke som i dag bremses af bureaukrati, uenighed om finansiering og manglende nationale rammer.
Men konsekvensen af ikke at handle kender vi allerede: Stormene Bodil og Allan kostede 4,2 milliarder kroner i skader tilbage i 2013.
Og de var kun en indikation for, hvad der er i vente. Prognoser lover flere og voldsommere hændelser.
Klare nationale rammer
Det handler dog ikke kun om penge og lovgivning. Det handler om mennesker. Om de familier, der hver vinter frygter næste storm.
Spørgsmålet er, om vi vil sikre dem, eller om vi vil lade havet bestemme.
Amanda Megan Smith
Ingeniør, Cowi
Om de huse, der risikerer at blive værdiløse. Og om de byer, vi risikerer at miste, hvis ikke vi tager ansvar nu.
Danmarks kyster er en del af vores kultur, vores historie – og vores fremtid. Spørgsmålet er, om vi vil sikre dem, eller om vi vil lade havet bestemme.
Det kræver klare nationale rammer, modige investeringer og en beslutning om, at klimatilpasning er en reel politisk prioritet.
Hvis vi ikke handler nu, kommer vi til at betale regningen dobbelt: først for skaderne – og siden for klimatilpasningen, som vi alligevel ikke kan undgå.
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet
















