Innovationsfonden har ansat den erfarne Hanne Harmsen som ny leder af Talentområdet. Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Som leder for talentudviklingsområdet i Innovationsfonden bliver det Hanne Harmsens opgave at varetage fondens talentudvikling for iværksætteren samt forskere i den private sektor. Derudover får Harmsen til opgave at fremme udvekslingen af talenter mellem den offentlige og den private sektor.
52-årige Hanne Harmsen er uddannet cand.merc og ph.d fra Handelshøjskolen i Aarhus og kommer til fonden med et langt cv fra universitetssektoren. Fra 2007 til 2013 var Hanne Harmsen således vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet, og før det var hun forskningsdekan på Handelshøjskolen i Aarhus. Her underviste hun blandt andet i innovationsledelse og forskede i fødevareinnovation.
Det seneste år har Hanne Harmsen været ansat i Deloitte Consultning, hvor hun har beskæftiget sig med strategiske udviklingsprojekter og lederudvikling på en række danske og norske videregående uddannelsesinstitutioner.
Hanne Harmsen tiltræder derudover også som en del af fondens daglige ledelse.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Når det gælder forsvar og pension, forbereder vi os på det værste. Hvorfor gælder det ikke klimaet?

















