
"Ja" eller "nej" til forbehold – hvilken betydning får din stemme for det danske forsvar?

Søndag aften blev en ny forsvarsaftale præsenteret. Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative.
I aftalen står der blandt andet, at der ved en folkeafstemning 1. juni skal tages stilling til, hvorvidt det danske EU-forsvarsforbehold skal afskaffes.
Samtidig indebærer aftalen, at vi i 2033 skal leve op til Nato-målet om, at alle lande skal bruge to procent af deres BNP på forsvar og sikkerhed.
Men hvad får vi egentlig for de to procent? Og hvilken forskel vil det gøre for Danmark, hvis forbeholdet afskaffes? Og er der grund til at være bange for, at Danmark kan blive tvunget til at deltage i krige i EU-regi?
I dagens Ajour giver forsvarsredaktør på Altinget, Andreas Krog, overblikket over forsvarsaftalen, og forklarer, hvad de øgede udgifter skal bruges på.

Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet












