K-kandidat: Politisk tøven er den største klimaudfordring

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Folketingskandidat, Frederiksberg og Københavns Storkreds

Virksomheder reorganiserer og skaber nye produkter, når de presses af markedet. Politikere handler derimod oftest først, når problemerne er opstået. Der er stemmer i at vise, at man kan løse et problem eller en krise.

Problemet med klimaforandringer og miljøet er, at der er ikke er nok smerte til for alvor at indse det akutte behov for en omstilling eller for at igangsætte de politiske løsninger, der er tvingende nødvendige. Endnu er hverken rød eller blå blok kommet med en sammenhængende og overbevisende grøn plan.

Ingen tør tage fat
Borgerne er blevet utålmodige og har stillet krav om en klimalov. En lov, som er vigtig, men som ikke alene kan skabe den nødvendige grønne omstilling. Der tøves, fordi alt har konsekvenser. Ingen tør rigtig tage fat på at lave de nødvendige ændringer, af frygt for at det rammer vores velfærd. I stedet laves der små justeringer på sundhed, pension og ‘design-politik’ baseret på valgbarometre og vælgeranalyser. Det må høre op!

Den grønne omstilling og vores indsats for at bremse klimaforandringer går meget langsomt og faktisk baglæns. Vores samlede danske CO₂-udslip er vokset. Det er på trods af, at FN's internationale klimapanel i oktober 2018 konkluderede, at den globale opvarmning sker hurtigere end forventet.

Klimaforandringerne har allerede givet udslag i mere ekstremt vejr med storme, kraftigere regn og tørke, der også bekræftes af vores eget DMI. Antallet er vilde dyr på globalt plan er mere end halveret på blot 40 år. Herhjemme er cirka tre millioner sangfugle væk.

Ingen tør rigtig tage fat på at lave de nødvendige ændringer, af frygt for at det rammer vores velfærd. 

Katarina Ammitzbøll (K)
Folketingskandidat, Frederiksberg og Københavns Storkreds

Nu forsvinder insekter og naturområder, vores biodiversitet, med en sådan fart, at vi har kun to år til at handle på. FN understreger, at det er absolut afgørende, at landene tager affære nu.  

Dyster fremtid
Sidste år begyndte CO₂-udslippet at stige globalt og overhalede dermed indsatserne for at reducere CO₂. Forskere forudser en stigning på hele 2,7 procent fra den fossile energisektor og industrien. Den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, offentliggjort i oktober, fastslog, at de globale CO₂-udledninger skal være halveret i 2030, hvis der stadig skal være en rimelig chance for at bremse opvarmningen ved Paris-målet 1,5 grader.

Temperaturstigninger kan få verdenshavene til at stige med måske 100 centimeter i 2050. Hvis havet omkring vores mange kystbyer for eksempel København, Aarhus, Svendborg, Helsingør, Ribe og Esbjerg stiger med 30 centimeter allerede om 10 år, kan vi godt gå i gang med at bygge diger nu eller sige farvel til store bydele.

Det er desværre for sent at stoppe, at indlandsisen og Arktis smelter. Ved en stigning på 2 grader vil cirka 350 millioner mennesker blive udsat for dødbringende varme, som vil udløse global massemigration. Infrastruktur vil blive ødelagt og koste milliarder af kroner. Mangel på vand og mad vil øge geopolitiske globale spændinger og risikoen for konflikter. Man skulle tro, at det var nok 'smerte' til at udløse politisk handlen.