Klimabevægelsen: Det er uholdbart, at Danmarks medie- og politiske elite ignorerer klimaaktivisterne

Forrige fredag var tusinder af unge mødt op på Christiansborg Slotsplads. En international klimastrejke havde taget form i en skolestrejke herhjemme, hvor elever og studerende havde forladt undervisningen for at møde op til endnu en protest for klimahandling. Protesten var sat op i rekordfart og lignede så mange andre før den, men alligevel troppede hele 3.000 unge op.

Den summende energi, der blot voksede som flere og flere unge stimlede til, var milevidt fra mediernes manglende dækning af klimakrisen og politikernes forsøg på at nedtone klimadebatten her op til valget. Imens der højt og taktfast blev råbt “Vi vil ha’ en grøn, retfærdig fremtid” i flere timer, blev man mindet om, at klimakrisen aldrig har været mere present hos de unge end lige nu.

Unges klimabevidsthed er ukuelig, og resten af befolkningen følger trop

Concitos nye 'Klimabarometer' for 2022 bekræfter netop den påstand. Her er der ikke bare rekordmange unge, der siger, at klimaet kommer til at have betydning for, hvor de sætter deres kryds – 76 procent. Der er også rekordmange unge, der siger, at klima er det vigtigste emne for dem i valgkampen – 58 procent.

Der bliver ikke lagt skjul på klimabevidstheden hos de unge. Vi lader den stråle igennem statistikkerne, så tallene ikke er til at tage fejl af. 

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Der bliver ikke lagt skjul på klimabevidstheden hos de unge. Vi lader den stråle igennem statistikkerne, så tallene ikke er til at tage fejl af. Vi tør marchere gennem Strøget og råbe i kor for en bedre fremtid. Vi ændrer vores vaner. Vi bliver ukueligt ved med at bringe emnet på banen på trods af den trykkede og utilpasse stemning fra andre, vi ved at emnet medfører. Vores klimabekymring er lige i ansigtet på samfundet, og den går ingen steder.

Og noget tyder på, at resten af befolkningen følger med. Klimabarometeret viser nemlig, at 66 procent af danskerne siger, at klimaet kommer til at have betydning for, hvor de sætter deres kryds. Det er en stigning fra alle de forgangne år, hvor klimabarometeret er lavet, altså 2020, 2018 og 2016.

Over halvdelen af danskerne siger, at de politiske partier skal gøre mere for at bremse klimakrisen. Og flere endnu siger, at teknologi ikke alene kan klare jobbet, men at ændrede levevis skal til for at kunne håndtere klimaforandringerne. 

Hvor er bevågenheden og svarene?

Så unge bliver ved med at møde op og kræve at klimakrisen håndteres, som den altoverskyggende krise den er, og resten af befolkningen følger med. Hvorfor afspejler det her sig kun minimalt i medierne og i det politiske Danmark? Hvorfor bliver det ikke dækket? Hvorfor ignorerer langt de fleste store medier herhjemme demonstrationer, hvor tusindvis af mennesker møder op gang på gang?

Hvorfor ignorerer langt de fleste store medier herhjemme demonstrationer, hvor tusindvis af mennesker møder op gang på gang?

Caroline Bessermann
Politisk rådgiver, Klimabevægelsen

Det var ikke tilfældet, da 500 traktorer rullede til Christiansborg november 2020 for at protestere imod mink-aflivningerne. Og det var heller ikke tilfældet, da to busser med cirka 200 mennesker fra Langeland i 2021 kom til København i protest mod udflytningen af udrejsecenteret. Begge begivenheder havde massiv mediebevågning, hvor man kunne følge dem fra start til slut. En bevågenhed, der også medførte politiske rystelser efterfølgende.

Hvilket leder til det andet spørgsmål: Hvordan kan en krise, der er så present hos danskerne, ikke indfinde sig hos de politiske partier? Hvordan kan Socialdemokratiet slippe afsted med at lave et klimaprogram og et uofficielt valgoplæg (Danmark kan mere III), der ikke kan give svar på, hvordan vi når vores 2025-mål, og i samme uge tilskynde til mere indenrigsflyvning?

Hvordan kan Venstre, Konservative og resten af blå blok forholde sig fuldstændig tavse på klimaspørgsmålet, som netop er det, de fleste danskere søger svar på? Hvordan kan de troværdigt være statsministerkandidater, der potentielt kan komme til at sidde med magten i de afgørende år for menneskehedens overlevelse, når de ikke har nogen substantiel klimapolitik?

Danmarks medie og poliske elite må ud med sproget

Det er uholdbart, at Danmarks medie og politiske elite kronisk nedprioriterer klimakrisen, når befolkningen efterspørger viden og konkrete løsninger. For selvom det snart er fem år siden, at de helt store klimademonstrationer begyndte, møder mange tusinder stadig op til klimademonstrationer, og befolkningens klimabekymring er kun voksende. Og nu er de grønne græsrodsbevægelser for alvor kommet igen efter coronanedlukningen. Alt imens tiden er gået, og klimakrisen kun er blevet mere presserende.

Vi finder os ikke i flere undskyldninger for udskydelse af klimahandling, og vi accepterer ikke stilhed om klimakrisen. Vigtigheden – lige nu – er ikke til at tage fejl af. Det står klart, at klimakampen ikke kommer til at lade sig ligge stille hen i løbet af den kommende valgkamp. Det ville være bedst for alle partier og medier, hvis de begyndt at tage det alvorligt.