I en valgkamp er det altid sjovest at uddele gaver. Og mindst sjovt at udskrive regninger. Her findes endnu en forklaring på, at klimaet ikke er på dagsordenen, for både borgerne og erhvervslivet skal betale for den grønne omstilling, og det kræver selvsagt en god portion overtalelsesevne, hvis det skal kaste stemmer af sig.

Ida Skytte
Journalist

Men sådan endte det som bekendt ikke, og siden da er klimaet for længst forduftet fra den politiske dagsorden og vender heller ikke tilbage i valgkampen. Det findes der mindst tre forklaringer på. Målet for begge blokke er, at Danmark skal være fri for fossile brændsler i år 2050. Og langt hen ad vejen er midlerne også de samme, nemlig mere biomasse og flere vindmøller. Derfor er det svært at vise vælgerne i en valgkamp, hvori forskellen består - der mangler simpelthen kant.

"Sjovest at give gaver"
Oppositionen har fremlagt en fælles energivision, som godt nok er mere vidtrækkende end regeringens, men samtidig mangler anvisning på finansiering. Af den grund kan oppositionen ikke - med troværdigheden i behold - gå ud og kalde regeringens klimapolitik for uambitiøs. Og på samme måde kan regeringen ikke kritisere oppositionen for ambitionsniveauet, men kun det forhold, at finansieringen modsat regeringens energistrategi står hen i det uvisse. I en valgkamp er det altid sjovest at uddele gaver. Og mindst sjovt at udskrive regninger. Her findes endnu en forklaring på, at klimaet ikke er på dagsordenen, for både borgerne og erhvervslivet skal betale for den grønne omstilling, og det kræver selvsagt en god portion overtalelsesevne, hvis det skal kaste stemmer af sig.

Klima ikke i top
Godt nok viser beregninger fra Klimakommissionen, at de store investeringer i grøn energi på længere sigt betaler sig, men i første omgang er der altså kontant afregning over elregningen og energiafgifterne.
I den forbindelse har begge fløje tilsyneladende indset, at argumenter om høje oliepriser og frigørelse fra oliestater trænger bedre igennem til vælgerne end klimaforandringer. Begge blokke kæmper for at tiltrække den gruppe vælgere, som endnu ikke har besluttet sig for, hvor krydset skal sættes. Og her findes en tredje forklaring. En meningsmåling foretaget for tænketanken Concito viser nemlig, at tvivlergruppen går mindre op i klimaforandringer end vælgergennemsnittet. I det hele taget er klimaet ikke noget, som vælgerne går højt op i.