Klimarådet: 2035-målet bliver afgørende for fremtidens samfund

Der skal sættes et nyt klimamål for 2035. De danske udledninger skal yderligere reduceres, og kursen skal sættes mod først klimaneutralitet og senere nettonegative udledninger.

Regeringen skal senest i 2025 fremsætte et klimamål for 2035. Derfor har vi i en analyse i november vist, hvad regeringen og Folketinget bør være særligt opmærksomme på.

Vi undersøgte, hvordan Danmark kan nå et klimamål på enten 80, 85 eller 90 procent i 2035. 80 procent ligger på en lige vej til regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 og vil kræve få yderligere – og i øvrigt billige tiltag.

Ændringerne af arealerne haster, hvis de skal have så stor klimaeffekt som muligt i 2035 og 2050.

Klimarådet

85 og 90 procent er mere ambitiøse på klimaets vegne, men dyrere. Politikerne kan selvfølgelig også vælge et helt fjerde mål.

Vi fremhæver i vores analyse flere argumenter for at sigte højere end 80 procent. For det første tilsiger klimakrisens alvor, at alle lande bestræber sig mest muligt på at reducere udledningerne.

For det andet vil Danmark med et højere 2035-mål komme tidligere i gang med nogle af de svære reduktioner, der kræves for at opnå klimaneutralitet.

Og for det tredje vil et højere mål afspejle klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland – også i lyset af, at EU-Kommissionen har foreslået et mål på 90 procent for EU allerede i 2040.

Sådan når vi klimamålene

I analysen giver vi eksempler på, hvordan de tre mål kan opfyldes. Alle eksemplerne indebærer en større omlægning af landbrugsarealer til natur og skov, end der allerede er lagt op til med trepartsaftalen.

Derudover indeholder eksemplerne på målopfyldelse af 85 og 90 procent i 2035 også en større omstilling i husdyrproduktionen end i trepartsaftalen. Og endelig indeholder målopfyldelsen på 90 procent en hurtigere indfasning af elkøretøjer i nysalget, end den nuværende politik sigter mod.

Alle tre mål kan nås uden at sætte samfundsøkonomien over styr, men forskellige veje til at opfylde målene vil have forskellig betydning for omkostninger og gevinster.

Hvilken vej man vælger, er selvfølgelig en politisk beslutning. Men nogle klimatiltag kan blive svære at komme uden om. Det gælder især tiltag i landbruget og fangst og lagring af både fossil og biogen CO2 (CCS).

CCS-teknologien rummer muligheder og udfordringer

Jo højere mål, man vælger, jo større bliver behovet for CCS i vores eksempler. Det skyldes, at teknologien har et stort teknisk potentiale og forventes at blive relativt omkostningseffektiv. Reduktionsmulighederne i andre sektorer hænger ikke på træerne.

Vi understreger imidlertid i analysen, at reduktionsomkostningerne ved CCS er usikre, og at CCS indebærer en risiko for at låse sig fast på et større forbrug af biomasse, som indeholder biogent kulstof. Det kan være en ulempe, fordi det biogene kulstof i stedet kunne bruges til produktion af grønne brændstoffer.