Knud Vilby: Forbyd nedrivningen af bygninger, der ikke fejler noget

Jeg er helt sikker på, at domkirkerne i Roskilde og Ribe har et fantastisk positivt klima- og CO2-regnskab.

Byggeri står for en betydelig del af samfundets CO2-udslip, men i klimaregnskaberne skal CO2-udslippet fra cement og mursten og al den anden anvendte energi fordeles over bygningens levetid. Domkirker, der har stået i omkring 1.000 år, viser, hvordan de negative klimapåvirkninger af byggeri kan nedbringes. CO2-udslippet per levet domkirkeår er uendelig beskedent.

Lad os i det hele taget takke de bygherrer og håndværkere, der for mange generationer siden skabte kvalitetsbyggeri, som holder endnu. De mindsker klimabelastningen.

Klimaet betaler
I dag lever vi i en anden verden. Dengang var der ingen viden om vores negative påvirkning af klimaet, men - i hvert fald hos nogle – en form for ansvarlighed. Det skulle laves ordentligt, og det skulle holde.

I dag har vi masser af viden, og nogle vil endda hævde, at vi har en form for klimabevidsthed. Til gengæld river vi velfungerende bygninger ned, som nogle gange er væsentligt yngre, end vi selv er.

Rigdommen bulrer og kan ses på huspriserne. Boligejere, der har købt heldigt, tjener i dele af hovedstadsområdet skattefrie millioner på ganske få år.

Med parallelsamfundsstrategien lægger man op til nedrivning af moderne velfungerende etageejendomme. Ikke fordi de fejler noget.

Knud Vilby
Fhv. formand, IWGIA samt fhv. chefredaktør, Information

Men når en bolig sælges for fem-seks millioner kroner (eller 10-15-20 millioner i nogle kvarterer), sker det stadig hyppigere, at køberen i virkeligheden kun ønsker grunden. Velfungerende huse rives ned, selv om de kunne renoveres og sagtens holde en generation eller tre mere. Det er nemmere og hurtigere at bygge nyt end at renovere. Nogle vil hævde, at hvis de skal have drømmehuset, er det ovenikøbet billigere. Men ikke i forhold til klimaet.

Urimelig nedrivning i boligområder
Og staten går foran. Med parallelsamfundsstrategien lægger man op til nedrivning af moderne velfungerende etageejendomme. Ikke fordi de fejler noget. Måske trænger de end ikke til renovering, men man tror, at man bedre kan styre beboersammensætningen via nedrivning og nybyggeri, og man vil jo gerne styre helt ned i detaljen.

Jeg går ud fra, at Dan Jørgensen har sikret sig, at staten betaler CO2-kompensation for det fuldstændigt urimelige spild, der dekreteres oppefra.

Hvad med at forbyde nedrivning af bygninger, der er uden væsentlige mangler?

Jeg er med på, at det vil give råb og skrig. Selv moderat venstreorienterede vil påberåbe sig ejendomsretten og hævde, at når man har købt sin ejendom, må man stort set gøre med den, hvad man vil. Og i hvert fald rive den ned, hvis man hellere vil bygge nyt.

Samfundshensyn over ejendomsret
Men det er jo noget vrøvl. Trods rigdom ejer banken normalt mere end køberen, og kun fordi Anders Fogh Rasmussen og et flertal med ham fik indført rentefrie lån, blev der lagt op til maximal uansvarlighed på boligmarkedet.

Men det er også vrøvl af en anden grund. Jeg ejer i princippet hver eneste mursten i mit rækkehus, men tænk hvad der ville ske, hvis jeg ville rive det ned og bygge et nyt – helt anderledes hus i rækken. Ejeren af en andels- eller ejerlejlighed kan heller ikke, trods ejendomsretten, gøre hvad hun vil.

Ejendomsretten er naturligvis ikke total. Samfundshensyn trumfer.

Men det er ikke fint, når man i sit eget boligkvarter, hvor husene sælges for adskilligt flere millioner end blot for ti år siden, ser, at huse forsvinder fra den ene uge til den anden.

Knud Vilby
Fhv. formand, IWGIA samt fhv. chefredaktør, Information

Pålæg CO2-afgifter
I et overophedet byggemarked bruges der energi, penge og masser af CO2 på at rive gode huse ned for at erstatte dem med nogle andre. Det er vanvittigt.

En model for en løsning kunne være at beregne det ekstra CO2-udslip ved nedrivning og genopbygning, og så pålægge køber en reel CO2-afgift svarende til klimaomkostningen.

En anden at vedtage langt mere restriktive regler for, hvornår nedrivning af velholdt salgbare boliger må rives ned.
Selv i dette lille land er forholdene ufatteligt forskellige fra egn til egen. I nogle udkantsområder gives der tilskud til at nedrive forladte og usælgelige boliger for at hindre, at der står trøstesløse ruiner tilbage af noget, der var en gang. Det, synes jeg, er fint.

Men det er ikke fint, når man i sit eget boligkvarter, hvor husene sælges for adskilligt flere millioner end blot for ti år siden, ser, at huse forsvinder fra den ene uge til den anden. Hvorefter betonkanoner og travle håndværkere på overarbejde går i gang med at knalde nye parcelhuse op.
Ofte end ikke særligt interessante.

Dan Jørgensen taler meget om, at Danmark gerne vil demonstrere den grønne klimavej for hele verden. I byggeriet er det de gamle domkirker, der viser vej.