Kornbek: Da haren faldt i søvn, vandt skildpadden

Af Bodil Kornbek
Formand, miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Man undrer sig over, at ordet ”klima” ikke indgår i regeringens resultater for det seneste år. Især fordi den historiske klimaaftale i Paris jo blev indgået i denne periode. Tavsheden må skyldes, at klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholts (V) væsentligste indsats i sit første år har været at afskaffe en række nationale klimamål og skære en række indsatser på klima- og energiområdet.

Danmark har kun et mål for 2020, fordi et flertal uden om regeringen besluttede at holde fast i det, og over 20 klima- og energiindsatser er sløjfet eller væsentligt beskåret inden for blandt andet energi- og transportområderne.

Tavshed om stor politisk sejr
I sin forrige regeringsperiode ledte vores statsminister et kritiseret topmøde, COP15, der dog førte til, at politiske ledere fra verdens lande blev enige om at anerkende klimavidenskaben i IPCC. I denne regeringsperiode er dette mål med forsinkelse blevet omsat i den juridisk bindende Paris-aftale. Aftalen deler opgaven op i mindre bidder til hvert land – de såkaldte Nationally Determined Contributions (NDC) – og lader hvert land eller blok – i vores tilfælde EU – have det sidste ord om, hvordan denne NDC skal se ud.

Heller ikke denne enorme politiske sejr har så meget som en stavelse med i regeringens resultatoversigt. At EU skal øge sit 2030-mål er flere europæiske ministre enige om, men den danske klimaminister er ikke at finde blandt dem, der bakker op om at sikre dette mål.

Energikommission med begrænsninger
Regeringen har nedsat en Energikommission, der i begyndelsen af 2017 forventes at offentliggøre en rapport med anbefalinger til dansk energipolitik. Kommissoriet er imidlertid skrevet, så Energikommissionen ikke må forholde sig til ambitionsniveauet på klimaområdet eller til de tilskud og afgifter, som definerer incitamenterne til at handle klimavenligt eller ej.

Danmark bør vågne op og sætte fokus på en øget 2030-målsætning – både herhjemme og i EU. 

Bodil Kornbek
Formand, VedvarendeEnergi

Et eksempel i forhold til tilskud og afgifter er beregningen af elafgiften. Klima- og miljøbelastningen beregnes i dag på et årsgennemsnit. Hvis elafgiften blev beregnet på timebasis efter, hvor meget grøn energi der produceres, ville den give et større incitament til at bruge vedvarende energi i varme, køling og transport. Desværre må Energikommissionen bare ikke sige noget om det.

God økonomi med hurtig omstilling
Danmark har i en årrække været helt i front for omstilling til vedvarende energi. I denne regeringsperiode er regeringen faldet i søvn på klimaområdet.

Det er som fablen om haren og skildpadden, der løb om kap. Haren var så sikker på sin førerposition, at den tog en lur på halvvejen, sov over sig og blev slået af skildpadden. Danmark bør vågne op og sætte fokus på en øget 2030-målsætning – både herhjemme og i EU. 

VedvarendeEnergis 2030-vision har dokumenteret, hvordan 100 pct. vedvarende energi kan nås med god økonomi i Danmark. Det vil også understøtte den teknologieksport, regeringen ønsker. Vi vil gerne opfordre regeringen til at vågne op og vise nationalt lederskab til inspiration for andre, så de også tør øge deres ”Nationally Designated Contributions”. Dermed er der chance for, at vi globalt kan nå målene i Paris-aftalen.