Kroatien optages i Schengen – Bulgarien og Rumænien får lang næse

Fra 2023 kan Kroatien kalde sig Schengen-land.
Det er samtlige af EU-landenes indenrigsministre torsdag blevet enige om.
Det betyder, at Kroatien tilslutter sig den zone, hvori EU-borgere kan bevæge sig frit uden at skulle tænke på hverken pas eller grænsekontrol.
Også Bulgarien og Rumænien havde håbet på en optagelse i Schengen-zonen, men de to østeuropæiske lande måtte gå skuffet fra ministerrådsmødet i Bruxelles.
På grund af modstand fra Østrig og til dels Holland var der nemlig ikke enighed om at imødekomme Bulgariens og Rumæniens ønsker, og beslutningen om at optage nye lande i Schengen-zonen kræver nemlig opbakning fra samtlige medlemslande.
Fire EU-stater er ikke med i Schengen
Beslutningen ærgrer EU’s kommissær for indenrigsanliggender, svenske Ylva Johansson, som efter mødet sagde, at de to lande efter hendes mening ”opfylder alle krav”, og at det derfor i hendes øjne var en ”skuffelsens dag”.
"De har ventet længe. Borgerne i Bulgarien og Rumænien fortjener fuldt ud at være at være en del af Schengen-området," sagde hun efter mødet.
Østrigs modstand mod de to østeuropæiske landes ansøgninger bunder ifølge mediet Euronews i en frygt for ny tilstrømning af uregistrerede migranter.
Efter Kroatiens optagelse består Schengen nu af 27 lande, hvoraf 23 af disse er EU-medlemslande. De fire ikke-EU-lande er Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein.
I EU er det nu kun Bulgarien, Rumænien, Irland og Cypern, der ikke er medlem af Schengen.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Millionbevilling fra Novo-fond samler støv i Ministeriet for Grøn Trepart. Aktør kalder det ”dybt problematisk”
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Klimaet går AMOC












