LA: Gentænk FN's klimapanel

Af Villum Christensen (LA)
Klima- og energiordfører

Tiden er ved at være løbet fra FN's klimapanel (IPCC). Det politiske projekt med de ofte ret ensidige analyser er smurt så tykt ud, at faglighed og videnskabelighed bliver negligeret til fordel for politisk salgbare postulater.

Derfor er det på tide at gentænke organisationen på en måde, der giver bedre plads til universiteterne og den egentlige videnskab, og ad den vej sikre de mest kvalificerede fremadrettede løsningsforslag.

Essensen ved klimapanelet er, at der skal opnås enighed om hvilken ”sandhed”, der skal forelægges omverdenen.

Sandheden er ikke til forhandling
Sandheden er altså bare ikke noget man forhandler, endsige stemmer op, og hele konstruktionen har aldrig haft noget med videnskabelighed at gøre. Og det er naturligvis især problematisk, når offentligheden (herunder de mange klimajournalister) beretter om rapporterne, som om de repræsentere en ”videnskabeligfint” sandhed, der ikke kan siges imod.

Det er også tankevækkende, at IPCC ikke rigtigt ønsker at beskæftige sig med hvor lidt, der i realiteten kommer ud af at reducere CO2-udledningen, ligesom det er hævet over enhver tvivl, at de mange klimamodeller altid viser sig at være overdrevne. De skriver selv (godt nok i en hengemt note) at det stort set er umuligt at forudsige, hvor følsomt klimaet er for CO2 som drivhusgas.

Jeg så meget hellere, at man lod universiteterne åbent og frit melde ind på disse problemstillinger, således at kritikere kunne komme til orde, og således at der ikke så entydigt blev fokuseret på en enkel forklaringsfaktor.

Villum Christensen (LA)
Klima- og energiordfører

Ordlyden ser således ud: ”forenklinger og forskellige antagelser (af uhyre komplicerede processer) er grunden til, at resultater fra forskellige modeller eller versioner af den samme model, kan være forskellige samt at fremskrivninger fra alle modellerne i betydelig grad kan være anderledes fra den virkelighed, der åbenbares.”

Lad universiteterne komme til
Vi ved desværre også, at der bliver ændret i de tekster, som går til politikerne (summary for policy-makers) og desværre på en måde, som får det til at se mere alarmerende ud, end det der er fagligt belæg for.

En sådan systematisk misinformation kan man ikke være tjent med.

Jeg så meget hellere, at man lod universiteterne åbent og frit melde ind på disse problemstillinger, således at kritikere kunne komme til orde, og således at der ikke så entydigt blev fokuseret på en enkel forklaringsfaktor (CO2-udledningerne). IPCC nævner jo selv, at problemstillingerne er meget komplekse/kaotiske, men tager ikke rigtig konsekvenserne af det.

Hvis man vil vide noget om havvandsstigninger, så bør man f.eks. finde det bedste institut til dette forskningsfelt, og hvis det handlede om afsmeltning af isbjerge, så fandt man det, der var bedst til dette emne m.v. Og så vel at mærke uden, at FN-systemet kan udpege folk fra Verdensnaturfonden og Greenpeace til at ”oversætte” denne viden.

Kalder på nyt set-up
Det vil give langt mere tillid til systemet, og man vil kunne leve op til de normale videnskabelige krav om transparens og kritik, inden man sender materialer ud til ukritiske journalister og klimatoger, som hver eneste dag skal sikre optimal opmærksomhed. Hvis alle de lande, der har indmeldt CO2-reduktionsmål til klimapanelet lykkes med at gennemføre de foreslåede tiltag, som vil koste tusinder af milliarder dollars, så vil det stort set ikke kunne registreres på temperaturen. Sølle 0,17 grad i år 2100. (Kilde: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1758-5899.12295/full)

Sådanne iagttagelser fylder ikke meget i IPCC, antageligvis fordi det så ikke ville nytte meget at opretholde klimaorganisationen.

Det er således det ensidige og skæve fokus samt manglende proportioner, der efter min mening kalder på et helt nyt set-up for klimapanelet.