Debat

Lars Christian Lilleholts første år

DEBAT: Juni måned markerer Lars Christian Lilleholts (V) første år som energi-, klima- og forsyningsminister. Et nyt hold af debattører gør status over ministerens første år. Mød panelet her. 

Foto: www.jeppebnielsen.com
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er snart et år siden, at Lars Chr. Lilleholt (V) overtog nøglerne til Energi- og Klimaministeriet efter Rasmus Helveg Petersen (R), og ministeriet blev til et energi-, klima- og forsyningsministerium.

Altinget: energi og klima har benyttet anledningen og bedt en række aktører gøre status over ministerens første år. Hvad var godt? Hvad var skidt? Og hvad bør ministeren tage fat på efter sommerferien?

Mød panelet her.

Kim Mortensen
Direktør i Dansk Fjernvarme. Kim Mortensen tiltrådte som direktør for Dansk Fjernvarme i 2011 og sad forinden seks år i Folketinget for Socialdemokraterne. Oprindeligt er Kim Mortensen uddannet elektriker, men har desuden tilbragt en årrække i undervisningsverdenen hos AOF og Esbjerg Højskole.

Fakta
Husk at du også kan deltage i debatten. 
Send en mail til [email protected]

Otto Brøns-Petersen
Analysechef Cepos. Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har været ansat i Cepos siden 2013. Forud for ansættelsen i Cepos har Otto Brøns-Petersen været direktør i Skatteministeriet, kontorchef i Økonomiministeriet samt ekstern lektor på Københavns Universitet.

Anne Grete Holmsgaard
Direktør i Biorefining Alliance og formand for Energifonden. Anne Grete Holmsgaard har været direktør i Biorefining Alliance siden 2012. Før dette var hun folketingsmedlem for SF fra 2001 til 2011. Som folketingsmedlem var Anne Grete Holmsgaard bl.a. medlem af det Energipolitiske Udvalg og arbejdet med både danske og internationale miljøspørgsmål. 

Bodil Kornbek
Formand for miljøorganisationen VedvarendeEnergi. Bodil Kornbek har stået i spidsen for Vedvarende Energi siden 2013 og var før dette folketingsmedlem- og formand for Kristendemokraterne. 

Troels Ranis
Branchedirektør i DI Energi. Troels Ranis har været ansat i DI siden 2008, de sidste godt to år som branchedirektør med ansvar for energi- og klimaområdet i DI samt branchefællesskabet DI Energi. Før sin ansættelse i DI har Troels Ranis været ansat i Dansk Energi, Videnskabsministeriet og Erhvervsministeriet. Han er uddannet cand.scient.adm. i Public Administration fra Roskilde Universitet.

Christian Ibsen
Direktør i Concito. Christian Ibsen er uddannet cand. polit. med fokus på miljøøkonomi. Dette bragte ham i 2014 til direktørskolen i den grønne tænketank Concito, som han tiltrådte efter knap fem år som plan- og klimachef i Fredensborg Kommune. Tidligere har han blandt andet været forbi Miljøministeriet og Klima- og Energiministeriet, i hvilken forbindelse han blandt andet var involveret i forberedelserne til COP15.

Søren Dyck-Madsen
Energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd. Søren Dyck-Madsen varetager områderne klima, energi, bygninger og energibesparelser i rådet og har blandt andet været medlem af Energisparerådet, følgegruppen for energikommissionen samt været medlem af arbejdsgruppen for fremtidig el-forsyningssikkerhed i Energistyrelsen. Han er uddannet civilingeniør med bygningsretning.

Jan Hylleberg
Adm. direktør i Vindmølleindustrien. Jan Hylleberg har været direktør for Vindmølleindustrien siden 2008, og har før dette været ansat i Dansk Tandlægeforening, Lif samt Dansk Arbejdsgiverforening.

Lars Aagaard
Direktør i Dansk Energi. Lars Aagaard er uddannet cand.scient.adm. fra RUC og har tidligere været ansat ved Teknologisk Institut, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt været miljø- og energichef i DI.

Martin Næsby
Adm. direktør i Olie Gas Danmark. Martin Næsby er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har igennem mere end ti år arbejdet for forskellige dele af Maersk Oil. Han har derudover været medlem af Scandinavian Business Council fra 2008 til 2010.

Morten Dyrholm
Vicedirektør for public affairs, Vestas. Som uddannet i statskundskab og kinesisk skal starten på Morten Dyrholms tid hos Vestas findes i Beijing. Efter et par år rykkede han dog til virksomhedens danske policy-afdeling, og i dag sidder Dyrholm som vicedirektør for Vestas’ globale public affairs-indsats.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00