I januar meddelte Lyngby-Taarbæk Forsyning, at direktøren gennem 11 år stoppede.
Nu er afløseren fundet og 15. april satte Flemming Horn Nielsen sig i direktørstolen. Det skriver Lyngby-Taarbæk Forsyning i en pressemeddelelse.
Flemming Horn Nielsen er uddannet som civilingeniør og har i det meste af sin 30-årige karriere, arbejdet som leder i olie- og gasbranchen – blandt andet i DONG og Mærsk.
Nu vil han gerne stifte bekendtskab med en anden branche, og han glæder sig til at komme i gang.
"Hver dag spiller forsyningen en vigtig rolle for alle i Lyngby-Taarbæk, og vores arbejde er en forudsætning for vækst og fortsat udvikling af kommunen. Klimaforandringerne giver nogle meget konkrete udfordringer, som vi skal handle på, og i det hele taget er der mange spændende opgaver i både drift og udvikling," siger han ifølge pressemeddelelsen.
Efter forhenværende direktør Per Plannthin stoppede, var Marianne Taanum Bak konstitueret direktør frem til ansættelsen af Flemming Horn Nielsen.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"













