Årets Leder 2019 er netop blevet uddelt som en del af konferencen Ledelsens Dag, som Lederne er vært for.
Prisen går i år til koncernchef i Grundfos, Mads Nipper.
Det skriver Lederne i en pressemeddelelse.
Mads Nipper har været koncernchef i Grundfos siden 2014. Han har tidligere været marketingsdirektør i Lego.
Mads Nipper modtager prisen for sin ledelsesstil i Grundfos.
"Mads Nipper har en autentisk og positiv ledelsesstil. Han har skabt gode resultater, og han har set og skabt en naturlig sammenhæng mellem det forretningsmæssige og det bæredygtige tidligere end de fleste virksomhedsledere. Han er derfor blevet en rollemodel for den måde, der skal tænkes forretning på i de kommende år," sagde Ledernes formand, Svend Askær, ved overrækkelsen.
Det er 18. gang at Årets Leder uddeles. De sidste fem års vindere kan ses nedenfor.
- 2018: Lasse Rich Henningsen, direktør for Musikkens Hus.
- 2017: Niels Buus, CEO i GomSpace, der producerer nanosatellitter
- 2016: Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden
- 2015: Dorthe Crüger, fhv. administrerende direktør på Sygehus Lillebælt
- 2014: Johan Bülow, lakridsinnovatør og grundlægger af Lakrids by Johan Bülow
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”














