Mattias Söderberg: Endelig begynder de rige lande at forstå, at klimatilpasning er vigtigt

Forleden blev der indgået en ny politisk aftale om klimatilpasning i Folketinget. Aftalen har ikke fået så meget opmærksomhed, og det er ærgerligt, for den er vigtig. Ikke mindst for de mange danskere, som hvert år oplever oversvømmelser i deres baghave.

Samtidig med at klimatilpasning er ved at blive et voksende tema i vestlige lande, så er det noget, som ulandene har råbt op om i lang tid.

I 2007 var der klimatopmøde på den indonesiske ø Bali. Det var et afgørende møde for den globale klimadebat, og her blev spørgsmålet om klimatilpasning for alvor bragt op. Tidligere havde klimaforhandlingerne fokuseret på at reducere udledninger af drivhusgasser, men i 2007 stod det klart, at det ikke længere var muligt kun at forholde sig til fremtidige klimaforandringer. Mange af effekterne var jo allerede en realitet i mange ulande.

På Bali blev man enig om, at der skulle laves en global klimaaftale, og at den skulle have samme fokus på klimatilpasning som på grøn omstilling. Et par år senere ved klimatopmødet i København lovede de rige lande, at de skulle finde penge til at støtte ulandenes klimatilpasning.

Nu står vi i 2020. Klimaforandringerne er for alvor blevet en realitet, og millioner af mennesker rundt om i verden kæmper hver dag med for eksempel tørke og oversvømmelser.

I Etiopien beregner de, at en halv million mennesker er internt fordrevne på grund af klimaforandringer, og forskere vurderer, at antallet af klimafordrevne vil stige hurtigt i de kommende år. Men selv om behovet for klimatilpasning er blevet tydeligt, så har de rige lande stadigvæk ikke fundet de penge, som de talte om dengang i 2009 i København.

Nu står vi i 2020. Klimaforandringerne er for alvor blevet en realitet, og millioner af mennesker rundt om i verden kæmper hver dag med for eksempel tørke og oversvømmelser.

Mathias Söderberg

De klimapenge, som de rige lande sender afsted til ulandene, prioriterer grøn omstilling, og selv om det er aftalt, at støtten skal balanceres, går mindre end en fjerdedel af pengene til tilpasning. Det er uholdbart. Den grønne tænketank World Resource Institute vurderer, at vi kan forvente en tredobling i økonomiske tab frem mod 2030 grundet oversvømmelser og voldsomme vejrfænomener. Penge, som ulandene på ingen måde har, og et tydeligt argument for et øget fokus på klimatilpasning.