MHI Vestas Offshore Wind, et samarbejde mellem Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries, har fået to nye topchefer.
Franske Philippe Kavafyan er nemlig blevet ansat som administrerende direktør, mens Lars Bondo Krogsgaard er udnævnt til viceadministrerende direktør.
Det skriver Børsen.
Direktørskiftet sker i overensstemmelse med aftalen mellem Vestas og Mitsubishi. De har nemlig i forbindelse med deres samarbejde besluttet, at de to virksomheder på skift skal udpege den administrerende direktør for de kommende fire år.
Det betyder, at Jens Tommerup, der var udpeget af Vestas, forlader sin direktørstilling i havvindmølleselskabet.
Til gengæld må Vestas vælge bestyrelsesformanden, og det er allerede besluttet, at det er Anders Runevad, som i forvejen er administrerende direktør for Vestas, der får formandsposten.
Både Philippe Kavafyan og Lars Bondo Krogsgaard sætter sig i direktørstolene den første april.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"















