Michael Dithmer har været departementschef længere end nogen anden. Særligt tre ting har ændret sig, siger han på Folkemødet

Der er tre ting, der har ændret sig i arbejdet på Slotsholmen, siden landets længst siddende departementschef, Michael Dithmer, første gang indtog netop det topembede for 27 år siden.
Læs også
Det fortalte Dithmer, der begyndte som departementschef i Økonomiministeriet i 1995 og i dag huserer i Erhvervsministeriet, da han gæstede Altingets podcaststudie under Folkemødet i Allinge.
- Den første ændring er en markant øget opmærksomhed på politik fra pressen.
"Jeg kan huske, da jeg startede, at man måske havde en sag, og så ville den komme i DR morgenen efter. I dag ved vi, at det sker meget hurtig. Nyhedsbilledet kører hele tiden," sagde Michael Dithmer.
Det stigende mediepres har påvirket ministerierne, lød det.
"Trykket fra medierne, og det at man skal være parat til at være mere på, har også afspejlet sig ved, at det har ændret ministerierne. Vi har fået meget mere proportionalisering af pressearbejdet," sagde han. - Den anden ændring, som Michael Dithmer fremhævede i studiet, var et højere arbejdstempo.
"Det er selvfølgelig også en udfordring, for hvordan håndterer man det," lød det retorisk.
Særligt under de skiftende kriser, der har præget samfundet over de senere år, har der været tryk på.
"Når der er kriser, bliver der mange gange et betydeligt pres for, at der skal leveres hurtige beslutninger. Når det er sådan, bliver der lavet flere fejl, end der gør i mere normale tider," sagde han.
Podcastredaktør Caroline Tranberg og Michael Dithmer i Altingets podcaststudie i Allinge. Foto: Caroline Tranberg - Den trejde udvikling er, at ministerierne er begyndt at samarbejde mere, end man gjorde, da Michael Dithmer begyndte som departementschef i Økonomiministeriet.
"Man var meget mere silotænkende, hvor vi i dag i meget højere grad arbejder på tværs, fordi mange af sagerne ikke kan løses bare af et enkelt ministerium," sagde han.
Det er en tendens, der er positiv og værd at holde fast i, lød det.
"Coronakrisen og de andre kriser, der har været, har understreget vigtigheden af, at vi arbejder meget fleksibelt og hurtigt, så vi er i stand til at være på bolden og ikke bag ved bolden. Det er det store problem i alle store kriser, at man kommer på bagkant," sagde han.
Du kan høre hele interviewet med Slotholms-veteranen, når det udkommer i Altingets nyhedspodcast Altinget Ajour senere på sommeren.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet














