Militæranalytiker: Putins krig kan blive klimaets redning

Putins krig tvinger ikke kun Europa, men hele den vestlige verden til en hastig grøn omstilling. Den kommende vinter ser ud til at blive rigtig kold med udsigt til 17-19 grader kolde stuer og mangel på gas og elektricitet til industrien og de små hjem. Så kold, som vi ikke har oplevet det siden energikrisen i 70’erne.
Den grønne omstilling står overfor et energiboost af format, som ingen havde kunnet forudse før 24. februar 2022. Fra USA i vest til hele det europæiske område med EU-landene i front ser vi et hidtil uset omfang af CO2-reducerende grønne initiativer og aftaler. Alt dette affødt af krigen i Ukraine og de stigende energipriser – og i erkendelsen af en energiafhængighed af Rusland, som man ønsker at være foruden.
Europa og Vesten må og skal være uafhængige af Putin og et stadig mere isoleret Rusland, der repressivt og manipulerende styrer det europæiske energimarked, hvis vi ønsker et Europa, der kan agere i uafhængighed af et diktatorisk og uforudsigeligt styre.
Manglen på energi og de følger dette kan få med industrier, som må lukke ned, folk, der må gå fra hus og hjem, stigende fødevarepriser og fattigdom, har tvunget Europa i knæ, i en energimæssig afhængighed af Rusland, som er kommet som en overraskelse for alle.
Europa og hele den vestlige verden vil være nødsaget til grøn omstilling for at sikre energimæssig selv-forsyning, og det i et tempo, som der ellers ikke havde været politisk eller teknologisk vilje til
Jens Wenzel Kristoffersen
Orlogskaptajn og militæranalytiker
De samlede omkostninger og konsekvenserne for Europa er endnu uklare og uforudsigelige. Men koldt bliver det, hvis ikke der kommer styr på forsyningssikkerheden.
Energiforsyning som sikkerhedspolitik
På trods af krigen i Ukraines grusomheder, ødelæggelse og menneskelige omkostninger, har krigen medført, at energi og forsyningen heraf er blevet et sikkerhedspolitisk våben i en verden præget af klimaforandringer.
Og netop dette energivåben, som Putin anvender så taktisk, kan blive klimaets redning og den helt nødvendige transformationsproces, som Parisaftalens mål kræver for at begrænse jordens opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader inden 2050. For netop afhængigheden har tvunget Vesten og Europa til at indse, at der skal sættes skub på den grønne omstilling tvunget af de sikkerhedspolitiske omstændigheder, der råder i Europa.
Europa og hele den vestlige verden vil være nødsaget til grøn omstilling for at sikre energimæssig selvforsyning, og det i et tempo, som der ikke havde været politisk eller teknologisk vilje til, om ikke Putin havde skruet ned for hanerne.
Omstillingen er ligeledes nødvendig, da ingen kan forudse, hvor lang tid krigen i Ukraine varer ved og dermed heller ikke de konsekvenser, som yderligere russiske tiltag og et totalt stop for import af russisk energi ville afstedkomme.
Skub på grøn omstilling i Vesten
Dette ville dog have den positive effekt, at Vesten – herunder USA og navnlig Europa – vil være nødtvungen til at sikre energimæssige forsyningsalternativer.
Disse alternativer vil på den korte bane betyde en kortvarig forøgelse af CO2-udledningerne fra sort energi, men samtidig også bevirke, at det vil blive tænkt i kraftigt energireducerende tiltag, som vil resultere i en reduktion af CO2-udledningerne på navnlig det europæiske kontinent.
Også i USA har Biden administrationen indset nødvendigheden heraf. En satsning på 370 milliarder dollars til grøn omstilling og klimarobusthed betyder, at USA nu tager førertrøjen på i forhold til den amerikanske grønne omstilling i en erkendelse af, at fossile brændstoffer hører fortiden til.
Samtidig vil der på det europæiske kontinent blive sat fuld turbo på den grønne omstilling, som på den lange bane vil resultere i, at Vesten og Europa bliver uafhængige af russiske energi.
Uafhængigheden vil bevirke en reduktion af de samlede CO2-udledninger, og i sidste ende vil den bringe os nærmere opfyldelse af Parisaftalens mål om opbremsning af klodens opvarmning.
Dermed har en grusom krig indirekte bevirket, at der bliver sat skub i CO2-reduktionerne til gavn for en nødlidende klode, i hvert fald på det amerikansk og dele af det europæisk kontinent.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet













