Ny måling viser grøn skillelinje i dansk politik: ”Rigtig mange er ikke villige til at ofre natur for klimaets skyld”

Vælgerne er splittede i synet på nye vindmøller og solceller, hvis det skader natur og miljø, hvor de anlægges. Vi ser begyndelsen på en ny og tiltagende politisk konflikt, vurderer forsker.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Hvad er vigtigst: Klimakampen eller naturhensyn?

Spørgsmålet er blevet højaktuelt, efter regeringen har varslet opgør med naturbeskyttelse, fuglehensyn og bureaukrati for at gøre det lettere at opstille solceller og vindmøller rundt om i landet.

Konflikten mellem klima og naturhensyn har tidligere været lidt teoretisk, men nu ser vi den.

Martin Vinæs Larsen
Ph.d. og lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

Men spørgsmålet deler i høj grad vælgerne, viser en ny meningsmåling fra Epinion foretaget for Altinget og DR.

I målingen har 1089 vælgere svaret på, om de mener vindmøller og solceller er så vigtige, at de bør anlægges – selv hvis de skader naturen og miljøet der, hvor de anlægges.

Det mener 36 procent. Men 45 procent svarer, at de er imod vindmøller og solceller, hvis de skader naturen og miljøet.

”Det viser, at rigtig mange vælgere ikke er villige til at ofre miljøet for at gøre lidt mere for klimaet. Og miljø har, hvad jeg vil kalde et betydeligt forspring over for klimainitiativer,” siger Martin Vinæs Larsen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Konflikt, der vil vokse

Han forsker til daglig i, hvilke konsekvenser offentlig politik har på borgernes adfærd og evne til at holde politikerne ansvarlige og har blandt andet set indgående på lokal vindmøllemodstand.

Og han vurderer, at en grøn politisk skillelinje i dansk politik er på vej.

Læs også

”Konflikten mellem klima og naturhensyn har tidligere været lidt teoretisk, men nu ser vi den i alt fra at bygge på Amager Fælled, lave nye solcelleparker, Lynetteholmen og opstille vindmøller rundt om i landet. Det er en konflikt, der kun vil vokse i takt med, at vi skal skifte til en klimaneutral økonomi,” forudser Martin Vinæs Larsen og uddyber:

”Det skifte vil kræve, at meget infrastruktur skal ændres. Det kan ikke undgås at have konsekvenser for miljøet. Derfor tror jeg også mange undervurderer, hvor stor konflikt, der kan komme de næste 20 år mellem klima og naturbevarelse.”

(Artiklen fortsætter under graf)

Når Martin Vinæs Larsen taler om en ny skillelinje, er det blandt andet, fordi spørgsmål om grøn energi fremfor naturhensyn splitter vælgerne på tværs af de normale skel.

Ser man på målingens undertal adskiller vælgerne sig ikke nævneværdigt efter de ”normale” politiske skel så som borgerlig versus venstrefløj, mand versus kvinde eller højt uddannet versus kort uddannet.

Sammenlignes yngre med ældre vælgere, så er der konturer af nogle forskellige syn på spørgsmålet, men de er ikke rigtig store. Selvom unge normalt er mere optaget af klima end ældre generationer, så er de unge også nervøse for miljøet, viser målingen.

Ny skillelinje

Martin Vinæs foreslår, at den nye skillelinje i stedet har at gøre med, om man føler sig lokalt forankret der, hvor et nyt projekt rammer.

”Det er noget, jeg har set på i min egen forskning af blandt andre nye udviklingsprojekter og de lokales syn på for eksempel en ny bygning eller en SuperBrugsen. Nogle mennesker går enormt meget op i det lokale miljø, der allerede er, og vil gerne have et nærmiljø,” siger han og fortsætter:

”Andre har lettere ved at se 'det store billede'. Måske fordi de ikke har tænkt sig at bo der hele livet.”

Når det kommer til om klimahandling skal trumfe andet, som meningsmålingen handler om, er det ofte også mere lige til at forholde sig til de lokale, konkrete konsekvenser.

”Selvom de fleste gerne vil gøre noget for klimaet, så er det lettere at forholde sig til forurenet grundvand, salamandere, der bliver udryddet og gener fra nye vindmøller og solceller,” siger Martin Vinæs Larsen og tilføjer:

”Det er klimakampens udfordring, at den er så langsigtet. Det er svært at forestille sig konsekvenserne for en selv.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Vinæs Larsen

Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00