Tænketank: EU-rapport er svøbt ind i håb. Men dens fakta afslører en nedslående udvikling

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kristine Enevold Villadsen og Liva Schou Tofft
Hhv. kommunikationskonsulent og junior analysekonsulent, Nyt Europa
Det er en beskæmmende historie om EU's klimatiltag og -tilstand, som en ny rapport fra The European Environment Agency (EEA) fortæller.
Selvom tallene viser en nedslående udvikling, er rapporten indsvøbt i et håbefuldt narrativ.
Rapporten fastslår, at biodiversiteten og økosystemernes tilstand i Europa fortsat forværres, og at det er usandsynligt, at de aftalte europæiske klimamål kan nås inden 2030.
The European Environment Agency udgiver hvert femte år en status på, hvordan vi kan og skal reagere på de komplekse klimaudfordringer.
Rapporten Europes Environment 2025 trækker på Det Europæiske Milljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet Eionet og deres eksperter i 32 medlemslande.
Selvom rapporten fra EEA skriver, at der er fremgang i håndteringen af klimakrisen, så viser dataene, at kun to ud af 22 klimamål vil blive indfriet inden 2030, hvilket er absolut bekymrende.
Det er særligt vores vandressourcer og biodiversiteten i Europa, som er under hårdt pres, hvor blandt andet utilstrækkelige vandressourcer påvirker en tredjedel af Europas befolkning og territorium. Derudover fastslår rapporten, at Europa er det hurtigst opvarmende kontinent, og at klimaet ændrer sig i et alarmerende tempo.
Der er derfor et presserende behov for at tilpasse det europæiske samfund og økonomi til den nye klimavirkelighed. Det, der allerede ligger på bordet, er langtfra nok.
Særligt bekymrende i EEA's rapport er, at EU ikke har en klar plan for evaluering og vurdering af klimamål inden for områder som arealudnyttelse til biodiversitet, cirkulær økonomi og grønne økonomiske incitamenter.
Gentagende forsinkelser og ingen handling
Rapporten lægger derudover også op til, at implementeringen af The European Green Deal er i gang, og at der er en klar tidsplan for den.
Ved en nærmere læsning af rapporten bliver det tydeligt i dataene, at selvom intentionerne for en klar klimaplan er der, er de konkrete planer og mål stadig ikke på plads – også på trods af at vi blot er fem år fra at skulle nå dem.
Der mangler et klarere fokus på, at klimakatastrofen ikke kun rammer Europas sikkerhed og konkurrenceevne.
Kristine Enevold Villadsen og Liva Schou Tofft
Hhv. kommunikationskonsulent og junior analysekonsulent, Nyt Europa
På europæisk niveau ser vi lige nu gentagne forsinkelser af grønne initiativer. For nyligt har EU-Kommissionen igen udskudt implementeringen afskovningsforordningen med endnu et år, da Kommissionen ikke kan facilitere den praktiske implementering af loven.
EEA's rapport kommer med en række udmeldinger, som er stærkt bekymrende og bør tages alvorligt. Vi når ikke klimamålene, og vi afbøder ikke væsentlige elementer af klimakatastrofen, hvis ikke vi øger tempoet for klimahandling.
Rapporten konkluderer, at nedgangen i klimahandling og forbedringer udfordrer Europas konkurrencedygtighed, men der mangler et klarere fokus på, at klimakatastrofen ikke kun rammer Europas sikkerhed og konkurrenceevne.
Det rammer mennesker, naturen, biodiversiteten og vores økosystemer.
I rapporten hersker der to modstridende fortællinger om, at de eksisterende politiske aftaler baner vejen for løsninger på klimakrisen, samtidig med at data viser, at eksisterende aftaler netop ikke formår at løfte de politiske ambitioner ind i virkeligheden.
Derudover står vi også i en virkelighed, hvor eksisterende politiske aftaler ikke nødvendigvis når igennem parlamentet uden både at blive udvandede, forsinkede og ‘forenklede’ på vej ud.
Det er derfor vigtigt at have in mente uden at forklejne alt det arbejde, som allerede gøres på tværs af hele kontinentet, at rapporten i dens fortælling om sig selv antager et uproportionelt stort fokus på håb og derved har en tendens til at vende sig væk fra fakta.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet
















