Peger pilen mod randzonerne?

På den ene side siger man, at bræmmerne er ny natur. På den anden side opfordrer man landbruget til at plante pil der. Og pil er ikke natur. Det er u-natur.

Christian Hjorth
Formand, DOF

De kommende randzoner skal være sprøjte- og dyrkningsfrie - medmindre der bliver dyrket flerårige energi-afgrøder. Det bekymrer de grønne organisationer, som ikke mener, at energi-pilen er den nye natur, de er blevet lovet. Organisationerne erkender, at energipilen hjælper mod kvælstof-udvaskning, men påpeger, at pilen er dårlig for fuglelivet. Men spørgsmålet er, hvor meget pil der vil blive plantet i randzonerne?

I Grøn Vækst er der afsat 32 millioner kroner til tilplantning af flerårige energiafgrøder årligt i 2010-2012. Landmændene vil kunne søge tilskud om at få dækket op til 40 procent af tilplantnings-omkostningerne. Det betyder, at pengene rækker til at plante 10.000 ha om året, men støtten bliver målrettet til de arealer, hvor der er størst miljøeffekt, det vil sige omdriftsarealer.

Derfor regner Fødevareministeriet ikke med, at meget af tilplantningen vil foregå i randzonerne.

"I forbindelse med Grøn Vækst forhandlingerne lavede Fødevareministeriet og Miljøministeriet et groft estimat, der endte på, at der bliver planet 3-4.000 ha pil i randzonerne," siger Kim Holm Boesen, fuldmægtig i Fødevareministeriet.