Raffinaderi: Klimaet forringes, hvis det danske brændstofforbrug dækkes med udenlandske produkter

Skal Danmarks kommende klimamålsætning for 2035 være på 80, 85 eller 90 procent?
Med udsigten til, at vores fælles klimamålsætning for 2030 indfries, er det egentligt logisk nok at sætte høje ambitioner. Så langt, så godt.
Men selvom ambitionsniveauet i sig selv er vigtigt, er jeg langt mere optaget af, hvordan ambitionerne føres ud i praksis.
For det er ikke retningen, men virkemidlerne, som jeg og mine medarbejdere skal forholde os til i sidste ende.
Det kan godt være, at en mindre dansk raffinaderiproduktion ser godt ud i det nationale klimaregnskab, men det er kun på papiret.
Finn Schousboe
Direktør, Crossbridge Energy
Det har vi allerede en del erfaring med fra 2030-målet, hvor jeg må konstatere, at der er plads til forbedringer i implementeringen.
Jeg vedkender, at den grønne omstilling ikke er nem – hverken i erhvervslivet eller politisk. Vi lærer undervejs, og markederne udvikler sig forskelligt.
Udfordringerne og løsningerne med havvindsudbuddet er et tydeligt eksempel på dette.
Min største forhåbning til de kommende forhandlinger om 2035-målet er derfor også simpel: Parterne bør nøje genlæse og følge de guidende principper i klimaloven og revidere de virkemidler, der allerede er indført for at nå målsætningen for 2030.
Og det gælder, uanset hvor højt et ambitionsniveau der lægges for dagen ved forhandlingsbordet.
Vi rammes hårdt af CO2-afgiften
Eksempelvis har jeg tidligere støttet en CO2-afgift som klimaværktøj og gør det i princippet stadig, men det har hele tiden været under forudsætning af, at det blev på lige konkurrencevilkår med resten af verden.
Det blev desværre ikke tilfældet i første omgang.
Jeg vil gerne minde om, at grænseskel ikke er så skarpt optegnede i en globaliseret verden, som de tilsyneladende er i regnearkene.
Vores raffinaderi i Fredericia er allerede i den internationale topelite, når det kommer til energieffektiv produktion.
Alligevel rammes vi hårdt af CO2-afgiften, imens vores udenlandske konkurrenter med langt højere produktionsudledninger går helt og aldeles fri.
Det giver ingen mening – og det må og skal forhandlingerne om en ny klimamålsætning tage hånd om.
For vi skal passe meget på med, at gode intentioner på klimaets vegne ikke ender med at have den direkte modsatte effekt, når importen fra afgiftsfritaget produktion stiger.
Kun på papiret
Realiteten er, at klimaet forringes, hvis det danske brændstofforbrug dækkes med udenlandske produkter.
Finn Schousboe
Direktør, Crossbridge Energy
Her kan vi også tage den øgede dieselafgift med, hvis eneste resultat var at flytte tankningerne fra Danmark til udlandet uden nogen reel indvirkning på klimaet.
Begge i øvrigt i direkte strid med princippet om, at danske tiltag ikke må flytte udledninger ud over Danmarks grænser.
Det kan godt være, at en mindre dansk raffinaderiproduktion ser godt ud i det nationale klimaregnskab, men det er kun på papiret.
Realiteten er, at klimaet forringes, hvis det danske brændstofforbrug dækkes med udenlandske produkter.
Så hvis klimamålene udelukkende forholder sig til CO2-reduktioner fra raffinaderier med dansk pas og sender flere afgifter den vej, ender vi med at gøre klimaet en kæmpe bjørnetjeneste, samtidig med at vores egenproduktion og forsyningssikkerhed sættes over styr.
Det kan hverken vi som virksomhed eller Danmark være tjent med.
Selvfølgelig skal vi kunne tale om klimaambitioner, men lad os ikke glemme at tage ved lære af de erfaringer, som vi allerede har gjort under den nuværende klimamålsætning, og bruge anledningen til at rette op på tiltag, der ikke giver mening.
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Maria Gjerding i stort forsvar for grøn trepart
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet
- Klimaministeriets "urealistiske” forventninger til skovrejsning skaber bekymring: ”Det går alt for langsomt”













