For femte gange på blot ti år er det en Rambøll-ingeniør, der modtager prisen som årets unge rådgiver.
Det skriver foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) til Altinget.
FRI er en brancheorganisation for danske rådgiver- og ingeniørvirksomheder, og det er dem, der hvert år uddeler prisen for årets unge rådgiver. I år markeredes den tiende prisuddeling.
Thomas Kruse er projektchef i den danske del af Rambølls internationale forretningsenhed for vand, hvor han leder vand- og klimaprojekter.
Som eksempel på hans arbejde fremhæves klimatilpasningen af Gentofterenden, der skal beskytte de omkringliggende byområder mod skader fra oversvømmelser som følge af skybrud og løfte den rekreative værdi af området til glæde for borgerne.
"Thomas Kruses store overblik og tekniske viden koblet med hans gode samarbejds- og kommunikationsevner fortjener en særlig anerkendelse," udtaler Arne Kristensen, chefkonsulent, Afløb & Klima hos Novafos, i forbindelse med prisoverrækkelsen ifølge FRI.
Selv fremhæver Thomas Kruse sin afhængighed af gode kollegaer:
"Jeg er utrolig glad og beæret over at blive kåret som årets unge rådgiver af FRI,” siger han og fortsætter:
"Som projektleder er jeg dybt afhængig af at have dygtige kollegaer og fagfolk omkring mig. Jeg deler derfor prisen med mit dygtige team i Rambøll for deres store indsats, specialviden og det gode samarbejde, vi har på projekterne."
Kåringen kvalificerer Thomas Kruse til konkurrencen om at blive årets unge rådgiver i Europa, der afholdes af European Federation of Engineering Consultancy Associations (EFCA).
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"













