Debat

Red Barnet: Klimakrisen er en børnerettighedskrise

Klimaforandringerne er en af de største globale trusler mod børns grundlæggende rettigheder. Verdens ledere er nødt til at sætte børnenes perspektiv i centrum under COP26 i Glasgow og lytte til børnene selv, skriver Janne Tynell. 

Børn er klimaforandringernes første og største ofre, fordi de er langt mere sårbare og har sværere end voksne ved at tilpasse sig tørke, hedebølger, oversvømmelser og andre former for ekstremt vejr og naturkatastrofer, skriver Janne Tynell. 
Børn er klimaforandringernes første og største ofre, fordi de er langt mere sårbare og har sværere end voksne ved at tilpasse sig tørke, hedebølger, oversvømmelser og andre former for ekstremt vejr og naturkatastrofer, skriver Janne Tynell. Foto: Colourbox
Janne Tynell
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimakrisen udgør i dag en af de mest alvorlige trusler mod børns helt basale ret til overlevelse, udvikling og uddannelse. Børn er klimaforandringernes første og største ofre, fordi de er langt mere sårbare og har sværere end voksne ved at tilpasse sig tørke, hedebølger, oversvømmelser og andre former for ekstremt vejr og naturkatastrofer.

Ifølge FN lever op imod en milliard børn – knap halvdelen af verdens børn – i lande og områder, der er ekstremt truede af klimaforandringerne, og i flere af de hårdest ramte lande, som Angola, Uganda, Mali og Niger, udgør børn over halvdelen af befolkningerne.

Samtidig er klimaforandringerne en af de største barrierer for at indfri de løfter, vi som verdenssamfund har givet børnene med Verdensmålene.

Børns fremtid er dyster

Hvis vi ikke hæver klimaambitionerne markant, bliver det reglen snarere end undtagelsen, at børn og unge i kommende generationer vil opleve, at deres grundlæggende rettigheder bliver krænket som en direkte følge af klimaforandringerne.

Klimaforandringerne vil gå ud over alle børn i verden, men børnene i de lande og samfund, som i forvejen er skrøbelige og allerede nu er stærkt påvirket af klimakrisen, rammes særligt hårdt.

Janne Tynell
Stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet

I Red Barnet har vi sammen med et hold af internationale forskere under ledelse af Vrije Universitet i Bruxelles udgivet et omfattende studie, 'Born into the Climate Crisis: Why we must act now to secure children’s rights', der tegner et meget præcist og dystert billede af, hvad klimaforandringerne helt konkret kommer til at betyde for vores børn, når de vokser op.

Sammenlignet med en voksen født i 1960 vil et nyfødt barn i løbet af sin levetid i gennemsnit opleve:

  • 6,8 gange så mange hedebølger
  • 2,8 gange flere tilfælde af fejlslagen høst
  • 2,8 gange så mange oversvømmelser
  • 2,6 gange så mange tilfælde af tørke
  • Dobbelt så mange skovbrande.

Klimaforandringerne vil gå ud over alle børn i verden, men børnene i de lande og samfund, som i forvejen er skrøbelige og allerede nu er stærkt påvirket af klimakrisen, rammes særligt hårdt. For eksempel vil børn i Afghanistan i gennemsnit blive ramt af 18 gange så mange hedebølger som den ældre generation, mens børn født i Mali vil blive udsat for 10 gange så mange tilfælde af fejlslagen høst som deres bedsteforældre.

Dermed bliver klodens mest udsatte børn konsekvent skubbet længere ud over kanten.

Børn får først stemmeret, når det er for sent

Vi er gang med at videregive en planet til vores børn og kommende generationer, hvor det er et grundvilkår, at børns helt basale rettigheder er truet. Og selvom det er børnenes fremtid, som er på spil, bliver deres stemmer paradoksalt nok sjældent hørt i nationale og globale klimadrøftelser.

Topmøder og klimaarrangementer på alle niveauer, herunder COP’erne, omfatter sjældent børn. Det er til trods for, at børn ifølge Børnekonvention, som over 190 lande har underskrevet, har ret til at blive hørt og til at deltage i beslutninger, der vedrører dem.

Og da børn ikke har stemmeret, har de heller ikke direkte mulighed for at holde deres politikere ansvarlige for den førte klimapolitik. Mange børn vil tilmed først opnå stemmeret, når det er for sent at handle.
 
Det er derfor tid til for alvor at åbne døren til forhandlingslokalerne for de mange børn og unge, der de seneste år er gået på gaden over hele verden for en grøn og bæredygtig fremtid.

Børn og unge føler sig magtesløse

I sidste uge afholdt Red Barnet et digitalt pressemøde med børn og unge fra klimabevægelsen fra Norge, Sri Lanka og Zambia op til COP26. Her fortalte de unge om deres bekymringer, og hvordan klimakrisen begrænser deres livsmuligheder. Og et af deres klare budskaber var, at børn og unge føler sig magtesløse over ikke at have reel politisk indflydelse på klimadrøftelserne, alt imens klimaforandringerne truer deres liv, sikkerhed og udvikling:

”I regnsæsonen er der oversvømmelser hele tiden, og det er farligt at gå i skole, fordi man skal gå igennem forurenet vand. Lige nu er det sommer, og så er der tørke. Alle er dehydrerede, og det er svært at koncentrere sig,” fortalte den 15-årige Justina fra Zambia.

Vi bør starte med at indfri løftet fra klimatopmødet i København i 2009, hvor Danmark og resten af verdens rigeste lande forpligtede sig til at betale klimabistand til de fattigste lande, som skulle bidrage til den grønne omstilling og blandt andet hjælpe børn og skrøbelige samfund med at tilpasse sig klimaforandringerne.

Janne Tynell
Stedfortrædende generalsekretær, Red Barnet

14-årige Dilmani fra Sri Lanka, hvis samfund er blevet ødelagt af klimarelaterede oversvømmelser, formulerede det således:

”Vi mener, det er en moralsk pligt og et humanitært ansvar, at de rigeste lande hjælper de fattigste med at klare klimakrisen. Det vil komme alle levende væsener og kommende generationer til gode.”

På pressemødet krævede de unge desuden, at verdens ledere hæver klimaambitionerne og sænker CO2-udledningerne, så den globale opvarmning ikke overskrider 1,5 grader. For til trods for alverdens klimatiltag pegede de på, at verden stadig har kurs mod en global temperaturstigning på 2,7 grader, hvilket vil vende op og ned på livet på vores planet og begrænse børn og kommende generationers muligheder for at få et godt liv.

Indfri løfterne fra COP15

Børnene og de unges input og krav skal tages med i de kommende dages drøftelser og beslutninger i Glasgow.

Ud over at tage børnenes budskaber med ind i forhandlingslokalerne har Danmark en unik mulighed for at gå forrest og tage sin del af ansvaret for at hjælpe verdens fattige lande med at håndtere klimaforandringerne.

Vi bør starte med at indfri løftet fra klimatopmødet i København i 2009, hvor Danmark og resten af verdens rigeste lande forpligtede sig til at betale klimabistand til de fattigste lande, som skulle bidrage til den grønne omstilling og blandt andet hjælpe børn og skrøbelige samfund med at tilpasse sig klimaforandringerne. Danmark har endnu ikke betalt sin fulde andel.

Som et verdens rigeste lande har Danmark alle muligheder for at vise verdens børn, at vi tager deres og klodens fremtid alvorligt. Lad os gribe dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00