Tidligere administrerende direktør for Vestas Ditlev Engel skal fremover sikre flere private investeringer på globalt plan som regeringens særlige "klimaudsending". Det skriver Klima- og Energiministeriet i en pressemeddelelse.
"Med Ditlev Engel får Danmark en stærk stemme med tung forretningserfaring inden for klima og energi. Ditlev er et værdifuldt aktiv i arbejdet med at vise verden, at den grønne førertrøje er og bliver Danmarks," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Han tiltræder som særlig udsendt for energi og klima i forbindelse med COP24 i Polen. Det er også planlagt, at han ved FN's klimatopmøde i september 2019 i New York skal være med til at sætte fokus på private investeringers rolle i den grønne omstilling.
"Det er en meget stor ære at blive udpeget til en så betydningsfuld stilling, og jeg anser denne dagsorden for at være den allervigstigste globale udfordring, der SKAL løses nu. Jeg ser det derfor som en af mine fornemmeste opgaver at tjene klimaets interesser ved eksemplets magt og inspiration ved at bruge Danmarks mange styrkepositioner og erfaringer til at sikre, at vi får øget investeringerne markant i den globale grønne omstilling hurtigst muligt," siger Ditlev Engel.
Ditlev Engel kommer fra en stilling som chef i DNV GL's energidivision. Den nye stilling er tidsbegrænset og udløber i 2019.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
















