Revisionsret dumper EU's energieffektivitet

Revisionsretten har foretaget en række stikprøver på energieffektivitetsprojekter støttet af EU's samhørighedsfond. Og her har projekterne mildest talt ikke levet op til målene om omkostningseffektivitet, som vil sige omkostning pr. sparet energienhed. 

Der er i alt brugt godt fem milliarder euro siden 2000, og de investeringer, som Revisionsretten har undersøgt, er først planlagt til at være tilbagebetalte efter gennemsnitligt 50 år og en enkelt helt op til 150 år.

Undersøgelsen konkluderer, at der er søgt penge til investeringer i energieffektive formål i bygninger, hvor hverken bygningens levetid eller de energieffektive elementer i form af isolering, vinduer og vægge har en levetid, som er vurderet til nær den tid, det vil tage at tjene investeringerne hjem. Derfor kunne EU's penge næsten lige så godt være kylet ud af vinduet fra selv samme bygninger.

 

"Der var ikke foretaget en behovsvurdering i forbindelse med nogen af de projekter, vi undersøgte, eller blot en analyse af energibesparelsespotentialet i forhold til investeringerne," siger Harald Wögerbauer, det medlem af Revisionsretten, der har ansvaret for beretningen i den udsendte pressemeddelelse. 

"Medlemsstaterne brugte hovedsageligt disse midler til at modernisere offentlige bygninger, mens energieffektiviteten i bedste fald var en sekundær overvejelse," siger han. 

Revisionen blev gennemført i Den Tjekkiske Republik, Italien og Litauen, som er de lande, der har modtaget de største bidrag. Danmark er et af de lande, der ikke har modtaget penge.

Revisionsretten anbefaler nu Kommissionen at rette op på reglerne ved at kræve en rigtig behovsvurdering ved ansøgningen samt regelmæssig overvågning og brug af gennemsigtige kriterier for projekterne. Dertil anbefaler Revisionsretten en standardpris for, hvad omkostningerne må være per energienhed kombineret med en maksimal acceptabel tilbagebetalingsperiode, lyder det i rapporten.

Læs hele rapporten fra Den Europæiske Revisionsret her.