Seniorforsker: Blinde pletter og et problem i måden, vi fører klimapolitik på. Derfor skal vi tale om tilstrækkelighed

Et eksempel er transporten, hvor den ensidige satsning på elbiler måske nok mindsker klimapåvirkningen isoleret set, men også betyder en hastigt voksende efterspørgsel på nye materialer, blandt andet sjældne jordarter, der ofte produceres under tvivlsomme arbejds- og miljøforhold.

Samtidig betyder flere biler på vejene behov for vejudvidelser, der – sammen med flere kørte kilometer – opvejer en del af klimagevinsten ved skiftet til elbiler.

I stedet skal vi spørge, hvornår nok er nok og indrette samfundet efter en ny politik med fokus på forbrugets størrelse. Derfor skal vi tale om tilstrækkelighed eller på engelsk sufficiency. 

Det handler tilstrækkelighed om

I de senere år har der været fremgang i den internationale forskning i tilstrækkelighed.

Og i den seneste hovedrapport fra FN's Internationale Klimapanel udpegedes sufficiency som en nøglestrategi i klimaindsatsen på linje med energieffektivisering og vedvarende energi.

Her er spørgsmålet ikke først og fremmest, hvordan for eksempel biltrafikken kan gøres mere effektiv eller “grøn”.

Toke Haunstrup Bach Christensen
Seniorforsker, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Klimapanelet definerer tilstrækkelighed som “tiltag og daglige praksisser, der mindsker efterspørgslen på energi, materialer, jord og vand og samtidig leverer menneskelig trivsel for alle inden for klodens planetære grænser”.

Tilstrækkelighed handler om at flytte det politiske fokus fra økonomisk vækst til menneskers trivsel inden for klodens grænser.

Som den amerikanske forsker i økologisk og økonomisk bæredygtighed Thomas Princen, en pioner i sufficiency-forskningen, formulerede det, da jeg i sommers interviewede ham ved en konference i Oslo:

“På individniveau udgør sufficiency tilstanden, hvor man hverken har for meget eller for lidt, men lige tilpas til at man trives. Tilsvarende handler sufficiency på det kollektive plan om at indrette samfundet, så alle mennesker har lige tilpas til at kunne leve godt nu og langt ind i fremtiden.”

Et eksempel på en ny erhvervs- og bosætningspolitik

Ud fra tilstrækkelighed ses klimapolitikken som en del af den bredere politik og samfundsudvikling.

Her er spørgsmålet ikke først og fremmest, hvordan for eksempel biltrafikken kan gøres mere effektiv eller “grøn”.

I stedet spørges der: Hvor meget mobilitet skal der til, for at mennesker kan trives som aktive borgere i samfundet? Og hvor meget mobilitet er der plads til inden for klodens planetære grænser?

Igen med transporten som eksempel: Hvis vi skal tage klima- og økokrisen alvorligt, er der ikke plads til dagens omfattende transport.

Dermed flyttes diskussionen fra alene at handle om elbiler til spørgsmålet om, hvordan samfund og hverdagsliv kan indrettes på måder, der kræver langt mindre transport og færre biler.

Det kunne for eksempel være en ny erhvervs- og bosætningspolitik med sigte på decentralisering af arbejdspladser og andre services, så disse kommer tættere på, hvor folk bor.

Et niveau, vi for længst har passeret

Denne form for diskussion vanskeliggøres dog af det, jeg i min nye bog om tilstrækkelighed ‘Nok – fra overflod til trivsel’ kalder for nutidens mangel på samfundsfantasi:

 Visionen er et samfund, hvor mennesker kan forfølge drømmen om det gode liv inden for rammerne af de planetære grænser.

Toke Haunstrup Bach Christensen
Seniorforsker, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

“Vi er fantasiløse, når det kommer til at udtænke alternative fremtider for samfund og hverdagsliv. Så snart nogen nævner reduktion i forbrug, forfladiges diskussionen til klicheer om ‘at vende tilbage til jordhulen’ eller et liv med afsavn.”

Det til trods for, at når man først er nået over et vist niveau i materiel levestandard, så har øget velstand en ringe effekt på livskvaliteten. Et niveau, vi i Danmark for længst har passeret.

Thomas Princen argumenterer for, at tilstrækkelighed gøres til det overordnede mål for samfundsudviklingen.

Når vi har defineret, hvad der skal til, for at vi har “nok” til at trives, kan vi indrette samfundets økonomi, produktion og forbrug herefter.

Meget gerne med ny teknologi og øget effektivitet på linje med økonomiske og institutionelle reformer. Visionen er et samfund, hvor mennesker kan forfølge drømmen om det gode liv inden for rammerne af de planetære grænser.