Teknologirådet: Den grønne omstilling skal forankres i lokal borgerindragelse

Tidligere på måneden præsenterede Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGU) en politisk erklæring, ”En Grøn Retfærdig Fremtid: Danmarks Første Green New Deal”. I erklæringen advokerer DGU først og fremmest for at accelerere den allerede ambitiøse danske klimapolitik, så vores udledningsreduktioner bringes i overensstemmelse med Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Erklæringen understreger samtidig vigtigheden af at styrke den demokratiske forankring af den grønne omstilling gennem ”stærke nationale og lokale borgerting, hvor vi borgere bliver givet viden og magt til at kunne skabe det samfund, vi ønsker at leve i”.

I Teknologirådet er vi utroligt begejstrede for DGU’s erklæring, og at de unge lægger så stor vægt på netop sammenhængen mellem en effektiv grøn omstilling og borgerinddragelse.

I Teknologirådet siger al vores erfaring os, at Den Grønne Ungdomsbevægelse har fuldstændigt ret i, at lokalt og demokratisk medejerskab bedst sikres gennem aktiv borgerinddragelse

Bjørn Bedsted, Mark Hessellund Beanland og Malte Frøslee Ibsen
Hhv. konstitueret direktør, seniorprojektleder og projektleder, Teknologirådet

Folketingsvalg hvert fjerde år er ikke tilstrækkeligt
Vi deler DGU’s opfattelse af, at afholdelse af folketingsvalg cirka hvert fjerde år ikke er tilstrækkeligt til at sikre en robust demokratisk legitimering af så omfattende og gennemgribende en samfundsmæssig forandringsproces som den grønne omstilling; det kræver også mere målrettede borgerinddragelsesinitiativer og borgerting på lokalt og nationalt plan.

Her lægger DGU sig i slipstrømmen af en hastigt voksende international bevægelse, der blandt andet tæller lokale og nationale klimaborgerting i en lang række europæiske lande.

Mere specifikt foreslår DGU, at den massive udbygning af vedvarende energi, der vil foregå både på land og til vands i de kommende år, skal forankres i ”kommunale energiborgerting”, som skal sikre lokalt ejerskab og demokratisk medejerskab i konkrete tiltag.

I Teknologirådet siger al vores erfaring os, at DGU har fuldstændigt ret i, at lokalt og demokratisk medejerskab bedst sikres gennem aktiv borgerinddragelse.

Teknologirådet har gennem mange år arbejdet med borgerinddragelse og i de senere år også med at facilitere borgerting – blandt andet det nationale Borgerting på Klimaområdet, som et bredt flertal i Folketinget nedsatte med aftalen om Klimaloven i 2019, samt etableringen af den første lokale Klimaborgersamling i Aarhus Kommune.

Vi leder et internationalt netværk, KNOCA , der opsamler erfaring og viden og deler anbefalinger for design og implementering af klimaborgerting på tværs af europæiske lande. Her findes et omfattende kartotek af viden og erfaringsopsamling fra borgere, politikere, forskere og civilsamfundet samt allerede afholdte og igangværende borgerting, som DGU’s forslag om kommunale energiborgerting vil kunne trække på.

Borgerinddragelse sikrer en effektiv og smidig proces
Der er ikke kun principielle grunde til, at borgerinddragelse bør betragtes som en integreret del af den grønne omstilling, men også mere pragmatiske.

Principielt set er det selvfølgelig vigtigt i et demokratisk samfund, at der sikres stærkest mulig demokratisk legitimitet om så bred og samfundsmæssigt gennemgribende en omstillingsproces, som klimaforandringerne kræver, og Folketinget med klimaloven har sat i udsigt.

Borgerinddragelse er dog også en investering i en langt mere effektiv og smidig omstillingsproces, der gør borgerne til medspillere i realiseringen af projekter, fremfor til modspillere.  

Bjørn Bedsted, Mark Hessellund Beanland og Malte Frøslee Ibsen
Hhv. konstitueret direktør, seniorprojektleder og projektleder, Teknologirådet

Borgerinddragelse er dog også en investering i en langt mere effektiv og smidig omstillingsproces, der gør borgerne til medspillere i realiseringen af projekter, fremfor til modspillere.

Det sikrer lokalt ejerskab og lokal opbakning til eksempelvis udbygning af vedvarende energi fra start til slut i processen, som DGU foreslår, fordi udbygningen ellers risikerer at blive blokeret af klagesager og lokal NIMBY-modstand (”not in my back yard”).

Samtidig kan borgerinddragelse bidrage til at afdække de relevante og ofte væsentlige og legitime hensyn, som kan blokere for udbygningen af vedvarende energi, hvis de ikke tages i betragtning fra projekternes start – såsom hensynet til biodiversitet.

En historisk mulighed
Skal vi leve op til den målsætning om en udledningsreduktion på 70% sammenlignet med 1990-niveau i 2030, som Folketinget har besluttet, eller sågar søge at efterleve den endnu mere ambitiøse ambition om reduktion på 90% i 2030, som DGU foreslår, så er en bred vifte af borgerinddragelsesprocesser ikke bare principiel tilrådelig men også en praktisk mulighedsbetingelse for, at omstillingen kan lykkes indenfor den givne tidsramme.

Den grønne omstilling er en historisk mulighed for at inddrage borgerne i alle skridt af en af Danmarkshistoriens mest gennemgribende og ambitiøse samfundsforandringsprocesser.  

Fra Teknologirådets side vil vi gerne sige til Den Grønne Ungdomsbevægelse: Vi hører jeres krav, og vi ønsker at bidrage til at tage opgaven på os. Det samme gør mange tusindvis af borgere rundt omkring i landet, som vi bliver nødt til at inddrage og mobilisere, hvis vores fælles ambitioner på klimaområdet skal lykkes.