Tekstilspecialist i replik: Industriens fremtid kræver mere end reparation og genbrug

I Danmark lukker man sig om den selvopfattelse

Det kræver en praktisk forankret faglighed at skabe tekstiler og tøj, der er designet til at omlægge vores omgang med råstoffer, udvide loopet i re-cirkulering og vise nye veje for at passe på den arme jord, vi har.

Det kræver superskarpe designere, der kan designe til en bedre verden, designere, der både får vilde idéer og samarbejder med ingeniører; krydsbestøvning mellem forskellige fagligheder har aldrig været vigtigere. Det er dér, innovation foregår.

Praktikere i tekstilbranchen tager sig til hovedet over de politiske tiltag på nationalt og på EU-plan.

Marie-Louise Rosholm
Konsulent, Studio MLR

Det kræver industrielle løsninger, ellers når vi det ikke. Den bedste viden om industrien får man gennem praktisk arbejde i og med den. Det gælder ikke kun for tekstil og mode.

Jeg er enig i Skjold, Østergaard-Geisler og Vangsgaards bekymring "for regeringens drømme om teknologiske løsninger med mere eller mindre ensidigt fokus på affald fremfor at lægge strategier, så ressourcerne undgår at blive til affald".

Målet er at designe til en fremtid uden affald.

Og det kan vi kun ved at have en stor viden om det, vi skal designe på en ny måde. Altså tilbage til praktisk viden fra den industri, man skal designe og producere i samarbejde med.

I Danmark lukker man sig om den selvopfattelse, at man har en kæmpe viden om tekstil, og at man kan løse tekstiludfordringen inden for landets grænser.

Vi, der arbejder med tekstil og mode, har verden som vores arbejdsplads, fordi tekstil er så komplekst, at det slet ikke kan løses inden for et enkelt land.

At holde en tekstil supply-chain, der kan fremstille tekstiler med forskellige funktioner af høj kvalitet, i gang kræver et meget stort ’kundegrundlag’.

Vi kan lave lokalt tøj af lokale materialer i Danmark, hvis vi alle affinder os med at gå i tøj af hør, hamp og uld til meget høje priser. Men alle de gode tekstiler, der er udviklet over årtier – undertøj, der sidder ordentligt, jeans, der er rare at have på – må vi leve uden.

Praktikere tager sig til hovedet

Hvis vi i udviklingsprojekter om tekstil vil åbne for samarbejder over grænserne, kan vi være med i den banebrydende udvikling, der foregår i tekstilindustrien.

Dansk innovation er et vigtigt element, men både debatindlægget, talrige offentlige projekter og diskussionen i øvrigt udstråler, at vi kan selv i Danmark.

Den holdning finder man ikke i den tekstilproducerende verden. Hvorfor er man så bange for at bringe det bedste fra alle verdener ind? For at blive inspireret af andre virkeligheder?

Praktikere i tekstilbranchen tager sig til hovedet over de politiske tiltag på nationalt og på EU-plan, som helt tydeligt er udviklet uden materiale- og brancheviden.

Hvorfor er det så svært at lægge højere told på dårlig kvalitet og ting, der kræver en ressourcetung re-cykling, produceret uden for EU?

Det ville batte i kampen for bedre kvalitet og for at værne om de rene råvarer, vi allerede er i bekneb for. I forhold til andre løsninger ligger denne her lige for og ville skabe forandring i produktionen, hvis tolden er høj nok.

Den vestlige verden har udnyttet store dele af verden til at forsyne os med tekstile råmaterialer og tøj. Kan vi bare smide de mennesker og nationer ud med badevandet, fordi vi har ændret holdning? Eller skulle vi hjælpe med at omstille produktionen til den bedre kvalitet, som det er nødvendigt, at vi omstiller vores forbrug til?

Min opfordring til regeringen er at inkludere praktikere blandt de rådgivere, de vælger til at forvalte de 40 millioner.

Marie-Louise Rosholm
Konsulent, Studio MLR

Hvordan er forskellen på at tilhøre en befolkningsgruppe, der af eget frit valg køber genbrugstøj, og på mennesker, der ikke har anden økonomisk mulighed end genbrugstøj? Kan man klandre sidstnævnte for at købe nyt tøj fra Temu?

Vi skal være meget opmærksomme på de sociale slagsider af klimakrisen.

Gentage fejlene fra fortiden

Når Else Skjold, Thomas Østergaard-Geisler og Thomas Vangsgaard mener, at der bør aktiveres en arbejdsgruppe, som sammen kan kvalificere, hvad der skal til af politiske tiltag for at fremtidssikre den danske tekstilsektor, er min meget store bekymring, at man vil gentage fejlene fra fortiden.

Nemlig ved ikke at inkludere folk med praktisk viden eller erfaring fra udlandet, hvor man kan hente inspiration til det danske tekstilsamarbejde.

Min opfordring til regeringen er at inkludere praktikere blandt de rådgivere, de vælger til at forvalte de 40 millioner, der allokeres til tekstilproblematikken, for at sikre, at problemstillinger og løsninger bliver belyst fra flest mulige vinkler fra ud- og indland.