Tidligere klimachef: WWF’s nye strategi er hovedrystende gammeldags

Af Lars Georg Jensen
Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation, SF, fhv. Klimachef, WWF Verdensnaturfonden

Det er egentlig underligt, at evolutionen ikke for længst har udryddet Pandabjørnen. Den lever alene i sin egen verden, kræver nogle helt specielle forhold, har en ret ensidig og næringsfattig kost, og gider ikke parre sig. Set i det lys er det måske ikke besynderligt, at en organisation, som har pandaen som logo, ikke hører til de mest sprælske og nytænkende.

Men selv efter de præmisser er WWF Verdensnaturfondens nye strategi, som Altinget fortalte om i sidste uge, ikke alene overraskende, men også hovedrystende gammeldags.

Efter i et par årtier at have forsøgt at banke det støvede og royale image af sig og fremstå som en moderne miljøorganisation, vender organisationen nu tilbage til sit udgangspunkt, og vil koncentrere sig om ”at redde flere tun og aber og tale mindre om klima”, som det hed i Altingets interview med WWF’s næsten-nye generalsekretær Bo Øksnebjerg.

Strategien kommer i forlængelse af en mindre massakre i Panda-hovedkvarteret i Nordvest-kvarteret i København for nylig: Først blev den faglige chef og kendte klimalobbyist John Nordbo fyret, snart fulgte Bo Normander, programleder for skov og biodiversitet, frivilligt efter, og endelig fik den fremtrædende presserådgiver Jan Kjærgaard sparket – alle tre udstyret med en mundkurv om årsagen til deres pludselige fratræden.

Ude af trit med virkeligheden
Men årsagen fik vi så alligevel i sidste uge: En ny strategi, der med en reference til Robert Zemeckis film fra 1985 – den med Michael J. Fox - bliver kaldt ”Tilbage til Fremtiden”. En strategi, som måske i stedet burde have taget navn efter det endnu ældre britiske TV-program ”De Gode Gamle Dage”.

Den politiske indsats mod klimaforandringer er fuldstændig afgørende for, at klimaproblemet kan løses.

Lars Georg Jensen
Fhv. klimachef, WWF Verdensnaturfonden

For i WWF’s nye strategi drømmer generalsekretæren og WWF om gamle dage – om dengang, hvor publikum altid klappede, hvor naturbeskyttelse var meget mere simpel, og hvor man ikke ulejligede politikerne med krav om samfundsmæssige løsninger på så besværlige problemer som klimaforandringer.

I 2017 er det med generalsekretær Øksnebjergs ord ”ikke et mål i sig selv (…) at kæmpe imod klimaforandringer". I stedet vil Øksnebjerg og WWF ”afhjælpe problemerne der, hvor de sker. Fuldstændig ligesom vi gjorde i gamle dage”.

Med andre ord vil verdens største miljøorganisations danske afdeling ikke længere beskæftige sig med årsagerne til det miljøproblem, som resten af verden betragter som verdens største og vigtigste.

Den beslutning og ikke mindst timingen af den er så besynderlig, at selv en panda i gang med at æde bambusskud burde tabe kæben. WWF Danmark kommer med sin nye strategi, netop som årets store internationale klimakonference, COP23 i Klimakonventionen, er i gang i Bonn – en konference der efter forrige års succesfulde Paris-aftale nu skal tage de næste skridt i verdens kamp mod klimaforandringerne.

WWF Danmark er tilsyneladende også fuldstændig ude af trit med sin egen moderorganisation, WWF International, der fortsat prioriterer det klimapolitiske arbejde højt, hvilket blandt andet fremgår af organisationens hjemmeside, hvor tophistorien lige nu selvfølgelig handler om klimapolitik.

WWF har også som sædvanlig en mindre hær af lobbyister fra WWF-afdelinger over hele verden til COP23 i Bonn, hvor de har selskab af over 4.000 NGO-kolleger fra andre organisationer, foruden 11.000 embedsmænd og politikere, 1.600 pressefolk plus det løse. Hvorfor mon? Fordi den politiske indsats mod klimaforandringer er fuldstændig afgørende for, at klimaproblemet kan løses.

En umoderne organisation
Så hvad foregår der egentlig i WWF Danmark?

Tjah, for præcis 13 år siden, i efteråret 2004, gik organisationen igennem en tilsvarende øvelse: fyrede sin klimachef og to andre højtprofilerede medarbejdere, hvis fælles skæbne foruden at blive fyret var, at de beskæftigede sig med emner, der var lidt for politiske for en organisation, der overfor sine økonomiske støtter gerne vil fremstå som en upolitisk organisation, der redder dyrene.

Dengang blev fyringerne forklaret med truende underskud i forretningen, men reelt handlede det om uenigheder om, hvilken vej organisationen skulle gå: moderne miljøorganisation med fokus på bæredygtighed, økonomi og strukturelle samfundsændringer eller traditionel naturbevarelsesorganisation, der iført gummistøvler og myggenet redder dyrene ude i verden, og henter sit økonomiske grundlag via frivillige bidrag fra (fortrinsvis velhavende) folk, der gerne vil ”redde dyrene”.

Jeg var klimachefen, der blev fyret i 2004 og fra det ene øjeblik til det andet måtte forlade mit kontor og kolleger igennem 10 år, udstyret med en mundkurv, en pose penge og en tvivlsom forklaring. En måned senere blev jeg ansat i et ministerium, og jeg har haft en fin karriere siden.

Så jeg er ikke bitter – faktisk er jeg lidt ligeglad med WWF - men jeg er ikke ligeglad med, at de nu forsøger at bilde omverdenen ind, at verden ikke er politisk styret, og at det er mere væsentligt at gå rundt med gummistøvler i regnskoven og redde aber, end at finde det pæne tøj frem fra skabet og mødes med embedsmænd og politikere.

Tilbage til nutiden, tak
21. november stiller jeg op til kommunalvalget som kandidat for SF i København.

I den anledning var jeg i sidste uge - samme dag som Bo Øksnebjerg præsenterede WWF’s nye strategi – til et arrangement på Københavns Rådhus, hvor cirka 100 københavnske 7. klasses elever afsluttede en klimaambassadør-uddannelse, der har til hensigt at give eleverne ”stor natur- og samfundsfaglig viden om klimaudfordringer samt erfaring med og større bevidsthed om deres demokratiske handlemuligheder.”

Og de var altså vildt gode, de 7. klasses elever! I emner som ”klimaudfordringer og –løsninger”, ”vedvarende energi”, ”klimavenlig transport” og ”tilpasning af byen til fremtidens klima” demonstrerede de 14-årige piger og drenge en så overbevisende viden og vilje til handling, at der er håb forude!

Det er desværre mere tvivlsomt, om der er håb forude for WWF Verdensnaturfonden. Med mindre organisationen straks kommer Tilbage til Nutiden, risikerer den snart at være mere udryddelsestruet end den panda, den benytter som logo.