Ph.d.-studerende: Hensynet til den grønne omstilling kræver klima- og energidialoger på flere niveauer

Den seneste debat i medierne omkring placering af nye energiparker og termonet-projekter i landets yderområder og små landsbyer er et godt eksempel på den manglende klima- og energidialog på flere niveauer, og en reel, tidlig inddragelse af offentligheden, inden der fremsættes lovforslag på klima- og energiområdet i Folketinget.
Forslaget omhandler blandt andet de fælles jordvarmeanlæg, termonet-projekter, der skrives ud af varmeforsyningsloven. Lovforslaget er det seneste eksempel på de to modstridende opfattelser på klima- og energiområdet mellem by og land i Danmark.
Flere politikere bag den politiske aftale, der bliver udmøntet i lovforslaget, håber på hjælp fra EU. I den forbindelse vil det være en idé at gå tilbage i de politiske initiativer fra EU fra 2015 og frem til i dag, hvor der løbende er blevet udmøntet nye og reviderede forordninger og direktiver i klima- og energiretten.
Politiske initiativer fra EU
I forbindelse med Energiunionen i 2015 lagde Kommissionen vægt på, at borgerne er i centrum, tager ejerskab af energiomstillingen, drager fordel af nye teknologier og deltager aktivt på markedet, alt imens de sårbare forbrugere beskyttes.
I 2019 kom udspillet til Den Grønne Pagt, hvor Kommissionen igen lagde vægt på vigtigheden af at inddrage borgerne i den grønne omstilling.
Det vil være relevant at undersøge om lovforslaget har undergået den lovbestemte klima- og energidialog på flere niveauer.
Kenneth Løvenskjold Andreasen
Ph.d.-stipendiat i klima- og energiret, Syddansk Universitet
Den nye pagt skulle bringe borgerne i al deres forskellighed sammen med de nationale, regionale og lokale myndigheder, og få civilsamfundet og industrien til at arbejde tæt sammen med EU's institutioner og rådgivende organer.
Videre, i 2021, fortsatte Kommissionen denne linje i udspillet "Fit for 55": realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet.
Her blev solidaritet et definerende princip i den europæiske grønne pagt — mellem generationer, medlemsstater, regioner, landområder og byområder og forskellige samfundslag.
De ovenstående udspil fra Kommissionen er nu blevet til gældende ret i Danmark ved blandt andet to forordninger: den europæiske klimalovs artikel 9 og governance-forordningens artikler 10 og 11.
Artiklerne beskriver klima- og energidialoger på flere niveauer, samt en tidlig, reel inddragelse af offentligheden, inden politiske aftaler bliver til lovforslag, der bliver lagt ud på høringsportalen.
Hjælp at hente
På den ovenstående baggrund vil det være relevant at undersøge, om lovforslaget har undergået den lovbestemte klima- og energidialog på flere niveauer, samt sørget for en tidlig, reel inddragelse af offentligheden.
Og ikke kun inddraget de store virksomheders interesseorganisationer som blandt andet Green Power Danmark, tidligere Dansk Energi, inden det blev sendt i offentlig høring.
Hertil kan det nævnes, at Kommissionen i en rapport om revision af forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen fra september i år finder, at den manglende opfyldelse af kravene om inddragelse af offentligheden i henhold til Århuskonventionen eller direktivet om strategisk miljøvurdering (SMV), blandt andet kan skyldes manglende national erfaring og/eller manglende politisk støtte.
Så ja, der er hjælp at hente i EU-retten.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"

















