Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Charlotte Fischer

Tidligere folketingsmedlem: Derfor bør vi indføre en klimalov for folket

Folkets Klimalov skal give os borgere en vidtgående lovfæstet ret til inddragelse i den grønne omstilling, skriver Charlotte Fischer.
Folkets Klimalov skal give os borgere en vidtgående lovfæstet ret til inddragelse i den grønne omstilling, skriver Charlotte Fischer.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
6. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaloven skal i år genforhandles. Pligtopgaven er at beslutte et nyt klimamål for 2035. Men lad os samtidig udbedre en åbenlys mangel i den nuværende klimalov: Fraværet af os borgere.

I dag leder man forgæves i paragrafferne efter borgerne – ikke et suk, hvor meget pilen end peger på os. Klimaloven fremstår i dag folkefjern; som noget teknik for magtens folk.

Tiden er inde til at opgradere den til en 'Folkets Klimalov'. I den skal det politiske Danmark forpligte sig på at styrke os borgere som makkere i omstillingen.

Den skal på en langt større klinge sørge for, at vi udrustes med rettigheder, indsigt, redskaber og motivation. Ikke som sygt påskud for selv politisk at hoppe i hængekøjen, men i erkendelse af, at vi borgere er den superkraft, vi ikke kan undvære.

Aktive borgere er vejen til klimamålene

Ikke alene har et kollapset havvindudbud mindet os om, hvor skrøbeligt det er så ensidigt at satse hele butikken på teknologi som grøn redningsplanke.

Storbritanniens regering har for eksempel også fået afdækket, at næsten 60 procent af alle de forandringer, der skal til for at nå det britiske netto-nul-mål, vil kræve et medspil fra borgerne.

Mens regeringen holder os borgere i strakt arm, har Klimarådet et anderledes skarpt blik for os.

Charlotte Fischer
Fhv. folketingsmedlem, Radikale Venstre

Det vil altså sige, at kun med aktive borgere ombord vil vi lykkes med ambitiøse klimamål.

Mens regeringen holder os borgere i strakt arm, har Klimarådet et anderledes skarpt blik for os. I seneste rapport fastslår rådet, at et nyt ambitiøst klimamål i sig selv vil skærpe behovet for borgernes medspil.

Og kravet vil kun vokse. Fordi reduktionerne vil blive sværere og sværere – ikke kun teknisk, men også socialt.

Klimarådet foreslår derfor langt mere borgerinddragelse. For ellers bremser vi borgere for let op ved alt fra vindmøller og solceller og CO2-lagre til et skift væk fra benzinbiler.

Samtidig skal vi borgere ifølge rådet tilbydes fairness i omstillingen – økonomisk, socialt, geografisk med videre. Ellers går der ged og gule veste i den.

Fair er for eksempel, at klimaomstillingen ikke forstærker uligheden i samfundet. Fordi de, der i forvejen har mindst, også udleder mindst. I Folkets Klimalov skal politikerne med afsæt i fairness ruste os borgere på nedenstående fire felter.

Ret til inddragelse

Folkets Klimalov skal give os borgere en vidtgående lovfæstet ret til inddragelse i omstillingen.

Lige nu har vi rettigheder blandt andet i forbindelse med lokalplaner. En omfattende klimaomstilling kalder på langt stærkere, mere gennemtænkte metoder for, hvordan borgerne systematisk høres, inddrages og får reel medindflydelse – nationalt og lokalt.

Repertoiret skal sammen med kommunerne foldes helt ud – med bistand fra specialister i "deliberativt demokrati".

Læs også

Klimaborgertinget bør oplagt genfødes i en ny mere kraftfuld udgave – og lokale borgerpaneler lovfæstes. Der bør udvikles ideer til, hvordan borgerne får andel i de gevinster, som klimaprojekter kaster af sig.

Og lokale og landsdækkende folkehøringer bør systematisk udbredes – altid ledsaget af upartisk oplysning. Vi bør i samme ombæring eksperimentere med AI. Forskning peger nemlig på, at AI er effektivt blandt andet til at identificere det, der samler i en diskussion.

Viden skal bekæmpe stærke kræfter

Klimaloven skal forpligte politikerne på en ambitiøs grøn oplysning og uddannelse af borgerne.

Vi borgere er oppe imod stærke kræfter. Vi er druknetruede af floder af fake og junk. Greenwashing-sager hos Forbrugerombudsmanden er tidoblet på fire år.

I dag er det en krig at finde uafhængig oplysning om grøn omstilling.

Charlotte Fischer
Fhv. folketingsmedlem, Radikale Venstre

Og bag kulisserne investerer fossile interesser i heftig markedsføring for eksempel via influencere, der er målrettet ikke mindst unge. Det blokerer for omstillingen.

I sådan en verden er vi som borgere og forbrugere nødt til at være rustet stærkere med let tilgængelig, saglig viden. I dag er det en krig at finde uafhængig oplysning om grøn omstilling.

Stil et spørgsmål om klima, natur og ressourcer, og du kan flintre rundt mellem mere eller mindre lødige og begribelige hjemmesider og postulater.

Redningskransen er uafhængig grøn information, som er let at tilgå og forstå. Den er oplagt aktiveret via apps og anden ny teknologi. Dermed kan vi let skille skæg fra snot i et mere og mere grumset og grønvasket farvand. Skotland har eksempelvis etableret sitet Net Zero Nation. Det er en god start.

Som det andet skal vi langt mere effektivt danne og uddanne os til omstillingen. Danmark halter efter både i Norden og EU i forhold til bæredygtig uddannelse.

Norge og Finland har mere systematisk integreret bæredygtighed i uddannelserne. Tyskland og Irland har længe haft en national handleplan for bæredygtig uddannelse, der har mål for alle uddannelsesniveauer. Frankrig indfører grøn basispakke på universiteterne. Danmark bør følge trop.

Lettere adgang til en bæredygtig livsstil 

Folkets Klimalov skal forpligte politikerne til at styrke borgernes evne til selv at handle.

Vi har brug for slagkraftige planer for, hvordan det bliver endnu lettere for os borgere at bidrage – for eksempel at snuppe cyklen, reparere ting frem for at smide ud og lave mad uden kød.

Det handler om i partnerskaber med kommuner, civilsamfund, fagforeninger og erhverv at indrette vores fysiske rum. Så vi dermed går fra let tilgængelige byttehjørner ogcykelstier til attraktive tilbud om reparation.

Læs også

Men det handler også om at gøre adgangen til en bæredygtig livsstil lettere – for eksempel ved at servere planterig kost overalt i offentlige og private kantiner, skoler, daginstitutioner med videre eller indgå aftaler om hybridarbejde, hvor det er muligt.

Det hele skal understøttes af nudging-teknikker samt ny teknologi og apps, så det altid er let for os at vide, hvordan vi bedst vælger til og fra, når vi køber ind og indretter os – og med hvilken effekt.

Indsatser skal motivere til grøn omstilling

Politikerne skal endelig i Folkets Klimalov forpligte sig på at investere i indsatser, der kan inspirere og motivere os i den grønne omstilling.

Oplysning gør det ikke alene. For den menneskelige hjerne er hard wired til at køre os rundt i manegen – med bias, dissonans, benægtelse og alle mulige andre kortslutninger.

Vi mennesker er heldigvis flokdyr. Og netop det åbner et kæmpe potentiale for at booste den inspiration og gejst, vi får fra vores medmennesker.

Vi har brug for nye billeder og fortællinger om det gode bæredygtige liv. 

Charlotte Fischer
Fhv. folketingsmedlem, Radikale Venstre

Det kan for eksempel ske ved at styrke fællesskaber og rollemodeller både lokalt og nationalt – understøttet af medier og sociale marketingsindsatser, hvor man blandt andet synliggør de gevinster, der også spiller positivt ind på beskæftigelse, sundhed, ulighed eller mere natur. Disse er ikke altid synlige for befolkningen.

I Wales er regeringen gået sammen i et 'Team Wales' med partnere fra alle samfundets hjørner, og sammen med dem involverer borgerne sig i samtaler om en grøn fremtid.

Vi har brug for nye billeder og fortællinger om det gode bæredygtige liv. Dem skal vi skabe sammen, hvilket er oplagt med kunsten og kulturen ombord.

Vi har et gudsbenådet afsæt for den borgerdrevne omstilling – med stærke, klimabevidste kommuner samt virksomheder, der tripper for at trække med. Og en lang tradition for folkeoplysning.

Med en ny Folkets Klimalov har Danmark alle muligheder for at sætte en ny standard for, hvordan en grøn omstilling kan drives frem med borgerne på broen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026