
De er enige om diæten, men så er de heller ikke enige om ret meget mere i toppen af veganerpartiet.
Søndag besluttede et markant flertal på et ekstraordinært landsmøde at invitere den ellers ekskluderede partistifter Henrik Vindfeldt tilbage i partiet, hvorefter et tilsvarende flertal afsatte hele den aktuelle landsledelse med en anden partistifter, Michael Monberg, i spidsen.
Dermed synes vejen nu banet for, at Henrik Vindfeldt igen kan blive partiets ansigt udadtil, sådan som han var det indtil sommeren 2021. Dengang trak han sig af personlige årsager. I januar 2022 blev han så ekskluderet på grund af "samarbejdsvanskeligheder", "utryghed i arbejdsmiljøet" og "skadelig adfærd for partiet".
Jeg er så glad, og jeg vidste det jo også godt, for jeg har jo ikke gjort en skid
Henrik Vindfeldt
Veganerpartiet
Men et stort flertal af de fremmødte på søndagens landsmøde stemte for at omgøre eksklusionen.
"Det er fremragende. Jeg er så glad, og jeg vidste det jo også godt, for jeg har jo ikke gjort en skid", sagde Henrik Vindfeldt til Danmarks Radio.
Ifølge Altingets oplysninger handler konflikten ikke i særlig høj grad om politisk uenighed, men derimod om personlige modsætninger. Således skulle eksklusionen af Henrik Vindfeldt i 2021 bygge på to konkrete episoder. I den ene skulle Vindfeldt angiveligt have sagt "hold kæft" til en partifælle, og i den anden skulle han have opfordret nogle partifæller til at undlade at benytte partiets elektroniske platforme til at invitere hinanden i swingerklub.
Officielt var begrundelsen "skadelig adfærd for partiet".
Weekendens landsmøde var lukket for pressen med den begrundelse, at der skulle diskuteres personsager.
Veganerpartiet har cirka 1.000 medlemmer, og omkring 150 var ifølge flere medier mødt op til landsmødet, hvor det dog kun er veganere, der har stemmeret.
De stemmeberettigede besluttede som nævnt at afsætte hele landsledelsen. Dermed forlader Michael Monberg posten som politisk ordfører, som han har haft siden august 2021. Foreløbig hælder han dog til at forblive medlem af partiet.
Veganerpartiet indsamlede i 2020 de nødvendige underskrifter, som betyder, at partiet kan være på stemmesedlen, næste gang der er folketingsvalg.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet
















