Vestforbrænding: En ny regering skal lave en national strategi for CO2-infrastruktur

Vestforbrænding er Danmarks største affalds- og energiselskab. Hver dag tager vi skraldet fra én million danskere, som bor i en af vores 19 ejerkommuner. Hovedparten af affaldet genanvendes. Resten omdannes ved forbrænding til el og fjernvarme. Det er ikke uden aftryk. Hvert år udleder Vestforbrænding cirka 500.000 tons CO2.

Det forpligter. Vi har et samfundsansvar. Derfor har Vestforbrændings bestyrelse også besluttet at ansøge om tilskud fra statens CO2-udbud. Det vil give os mulighed for at bygge et CO2-fangstanlæg, som hvert år skal fange op til 500.000 tons CO2. Det skal gøre vores affaldsforbrænding klimaneutral – og potentielt klimanegativt.

En ny regering skal se på fælles løsninger
Vi er dog bekymret for den infrastruktur, der kan blive skabt som følge af statens udbud. Faktum er, at udbuddet ikke giver incitament til, at man laver store og fælles rørløsninger, hvor mange aktører billigt kan koble sig på. I stedet giver udbuddet incitament til, at enkelte leverandører sørger for at sikre sine egne lukkede løsninger. Med denne tilgang vil man kunne se mange knopskydninger, der ikke sikrer en stor CO2-besparelse.

Faktum er, at udbuddet ikke giver incitament til, at man laver store og fælles rørløsninger, hvor mange aktører billigt kan koble sig på

Ole Bondo Christensen og Michael Fenger
Hhv. formand og næstformand, Vestforbrænding

Udbuddet kører nu, men vi håber meget, at det nye Folketing og regeringen vil kigge på at lave en national strategi for CO2-infrastruktur, der kan sikre fælles rørløsninger, så mange store og små aktører kan koble sig på.

Klimarådet har også stillet spørgsmålstegn ved, om ikke staten bør påtage sig en større rolle for at lave en national infrastruktur for CO2. Det vil være en billig og effektiv måde for at nå de ambitiøse klimamålsætninger, som måske endda bliver endnu mere ambitiøse i et nyt regeringsgrundlag.

Det er vigtigt, at Folketinget får taget stilling til disse principielle spørgsmål. Vi er vidner til, at fundamentet for en hel ny industri er ved at blive lagt. Hvis man ønsker, at de danske gaslagre skal være åbne for mange aktører og ikke noget, som enkelte aktører – eksempelvis store udenlandske - kan købe sig til at lukke ned, så kræver det, at der laves en national strategi for fælles infrastruktur – både hvad angår rør og lagring.

CO2 skal lagres på land – det er markant billigere end off-shore
Vestforbrænding er gået sammen med gasdistributøren Evida og Gas Storage Denmark, der driver de danske gaslagre, om at præsentere en samlet værdikæde for CO2-fangst – fra fangst til transport og lagring. Konkret består løsningen i at fange Vestforbrændings CO2, transportere den 65 kilometer via rør til Stenlille, hvor Gas Storage Denmark har et fungerende gaslager.

Det er en simpel, billig og effektiv løsning, der kan gøre Vestforbrænding CO2-neutral fra 2026.

Hovedledningen kan blive rygraden i en central dansk CO2-infrastruktur, hvor flere aktører – både store og små – kan koble sig på. Denne løsning vil kunne reducere omkostningen, så alle aktører kan realisere en samlet værdikæde for fangst til lagring.

Hovedledningen kan blive rygraden i en central dansk CO2-infrastruktur, hvor flere aktører – både store og små – kan koble sig på

Ole Bondo Christensen og Michael Fenger
Hhv. formand og næstformand, Vestforbrænding

Konkret kan vi videreføre hovedledningen til Havnsø i Nordvestsjælland. Her kan der årligt lagres 2-5 million tons CO2 med en forventet kapacitet på over 100 millioner tons. Det vil kunne rumme CO2 fra mange andre store CO2-udledere. Her taler vi CO2-lagring i storskala, der dermed kan være et betydelig bidrag til den danske målsætning om 70 procent reduktioner inden 2030.

Men det kræver, at andre politiske og statslige aktører sikrer det nødvendige momentum for at kunne realisere det.

Affaldsenergi er oplagt til CO2-fangst
Andre industrier kigger også på at etablere CO2-fangst. Men vi må stilfærdigt sige, at affaldssektoren er den mest oplagte.

For det første er affaldsforbrænding den bedste måde at komme af med restaffald. Vi skal genbruge og genanvende, så meget vi kan. Men der vil stadig være noget restaffald, der ikke kan genanvendes eller genbruges. Det er vores klare opfattelse, at det bedste at gøre med restaffaldet er at energiudnytte det – og opfange den udledte CO2.

For det andet giver forbrænding af restaffaldet billig og stabil fjernvarme. Vestforbrænding leverer noget af landets billigste fjernvarme. I dag producerer vi fjernvarme svarende til forsyningen af 70.000 husstande årsforbrug. Med Vestforbrændings nye Varmeplan 2030 – en investering til 6 milliarder kroner - vil der ske en udvidelse svarende til forsyningen af yderligere 39.000 husstandes årsforbrug.

Heraf vil forsyningen svarende til 10-15.000 husstandes årsforbrug faktisk komme fra CO2-fangstens overskudsvarme. Og da vi har et eksisterende net, som vi tilmed udvider, så vil vi kunne omdanne overskudsvarmen fra CO2-fangst til fjernvarme fra dag 1.

Det er vores klare opfattelse, at det bedste at gøre med restaffaldet er at energiudnytte det – og opfange den udledte CO2

Ole Bondo Christensen og Michael Fenger
Hhv. formand og næstformand, Vestforbrænding

For det tredje, så kører vores anlæg uafbrudt, så vi kan levere en stabil mængde CO2, der kan fanges, lagres og på sigt kan det eventuelt udnyttes i Power-to-X anlæg.

Vi står ikke alene med den opfattelse. Den deles også af både Klimarådet og Concito. CO2-fangst giver rigtig god mening på affaldsforbrænding.

Kommunerne kan spille en stor rolle
Klimakrisen kræver, at vi alle har modet til at løse de svære opgaver. Vi har evnerne. Vi har ressourcerne. Og det mener vi faktisk forpligter. Derfor tager vi denne opgave på os.

Vestforbrænding er ejet af 19 kommunerne, der alle er repræsenteret i bestyrelsen. Som formandskab mærker vi blandt alle vores bestyrelsesmedlemmer og ejerkommuner, at Vestforbrænding skal øge indsatsen på miljø- og klimaområdet. Så det er faktisk bestyrelsens mål, vi indfrier her, da vi selv har valgt, at vi skal være klimaneutrale i 2030.

Kommunalejet selskaber kan levere konkrete klimahandlinger. Og det viser vi i Vestforbrænding. Vi er klar til klimahandling, men det kræver også, at der er de rette rammebetingelser.