Zero Emission Resource Organisation: Er oliestaten Norge blevet for rigt til at bruge penge på klimaforandringer?

Med 'Landet, der blev for rigt' har Martin Bech Holte leveret årets debatbog.

Bech Holtes hovedpointe er velkendt: Når staten er rig, og vælgerne ved det, er det meget svært at begrænse brugen af olieindtægter.

I forlængelse af handlingsreglen, der siger noget om, hvor mange oliepenge staten må bruge, er der derfor brug for klarere regler for, hvordan pengene skal bruges: Ud over sundhed, sikkerhed og infrastruktur, hvad skal være statens kerneopgaver?

Omvendt situation på klimaområdet

Martin Bech Holte skriver, at "miljø og klima fortsat er et af de få spørgsmål, som regeringer kan arbejde aktivt med". Og det er indlysende, at klimabesparelser er et statsligt ansvar.

Klimapolitik er en indtægtskilde for den norske stat, mens vi bruger færre penge end vores nabolande på at støtte emissionsreduktioner. 

Stig Schjølset og Anne Marit Post-Melbye
Hhv. daglig leder og fagchef hos ZERO i Norge

Parisaftalen og hele det internationale klimasamarbejde bygger på præmissen om, at alle lande skal reducere deres udledninger. For at yde et retmæssigt bidrag til den globale indsats for at bekæmpe den globale opvarmning, skal Norge reducere vores udledninger i et helt andet tempo, end vi hidtil har formået.

Der er bred politisk enighed om dette, men de nødvendige politikker bliver stadig ikke vedtaget.

En hovedpointe i Bech Holtes bog er, at staten "overbruger" omkring 400 milliarder norske kroner i olie hvert år, men på klimaområdet er situationen vendt på hovedet. På statsbudgettet for 2024 udgjorde statens indtægter i klimapolitikken 30,7 milliarder norske kroner. Samtidig løb klimaudgifterne op på 16,1 milliarder norske kroner. 

Klimapolitik er en indtægtskilde for den norske stat, mens vi bruger færre penge end vores nabolande på at støtte emissionsreduktioner. For eksempel har vores nordiske naboer støtteordninger for klimaløsninger som biogas, CO2-fangst og solenergi, som norske konkurrenter kun kan drømme om.

Et tiltag, der vil give større forudsigelighed i klimapolitikken, vil være at indføre en finanspolitisk regel, der siger, at de penge, som regeringen opkræver gennem klimarelaterede afgifter, skal bruges til at støtte emissionsreduktioner.

Gode grunde til øget grøn støtte

Bech Holtes bog har også intensiveret debatten om, hvor mange penge staten bruger på at støtte nye, grønne industrier som havvind og batterier. Det er ikke en industri, der bidrager direkte til emissionsreduktioner i Norge, og det er ikke indlysende, at det er en statslig opgave at facilitere etableringen af disse industrier.

Hos Miljøstiftelsen Zero mener vi dog, at der er gode grunde til at gøre det. Som Bech Holte også har argumenteret for, gælder dette især for lande som Norge, hvor olieindustrien stadig er en meget vigtig del af økonomien.