Hvad er forventningerne til næste vinters energipriser?

Priserne er generelt faldet siden august 2022, men grundet en presset forsyningssituation forventes der fortsat usikkerhed på energimarkederne de næste år med risiko for højere priser sammenlignet med de historiske energipriser.

Danmark er en del af et liberalt europæisk energimarked, hvor energipriserne sættes på internationale børser. Det er derfor svært for Danmark at løfte forsynings- og prisproblemstillingen alene, hvilket derimod kræver handling på tværs af Europa og særligt i koordination med vores nabolande. Frem mod næste fyringssæson er det centralt for både priser og forsyningssikkerhed, at Danmark og resten af EU fortsat sparer på energien, og at det europæiske marked fortsætter med at fungere. Det bemærkes dog, at selvom markedet fungerer, er det ingen garanti for lave energipriser.

Hvis der skulle opstå en krisesituation med mangel på energi, har Danmark beredskabsplaner klar for at sikre prioritering af energi blandt energiforbrugerne. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder desuden løbende på at opdatere beredskabsplanerne, som kan understøtte den danske forsyningssikkerhed.

Hvis Danmark skulle stå i en situation med strømmangel, kan de enkelte distributionsselskaber (netselskaber) være nødsaget til at lukke for strømmen i afgrænsede områder i kortere perioder (max to timer pr. område), indtil der igen er balance mellem produktion og forbrug (’brownouts’). Brownouts er et nødinstrument og det sidste værktøj, der tages i brug for at forhindre, at elsystemet bryder sammen, og alle mister strømmen ved blackout. De enkelte myndigheder har selv ansvaret for, at der er et passende beredskabsniveau i deres sektor, herunder at kritiske aktører har sikret nødstrøm til kritiske funktioner i tilfælde af brownouts.

Derudover har Danmark en nødforsyningsplan for gas (nødplan), som kan iværksættes, hvis markedskræfterne sættes ud af spil, og gas ikke længere flyder på tværs af landegrænser. Nødplanen sikrer en hensigtsmæssig prioritering af gas i en nødsituation, herunder bl.a. at der er gas til beskyttede kunder (bl.a. husholdninger) i min. 30 dage. Den overordnede forventning er, at der er høj grad af sikkerhed for, at husholdninger vil have adgang til gas i fyringssæsonen 2023/24, da nødplanen vil prioritere gassen til husholdningerne (beskyttede kunder), og at det ikke vil være nødvendigt at afbryde gasforsyningen til ikke-beskyttede kunder (virksomheder med stort gasforbrug) i fyringssæsonen 2023/24, hvilket imidlertid er forbundet med usikkerheder, herunder vejret, eksterne hændelser og videreførsel af gennemførte energibesparelser.

I tilfælde af en oliekrise kan det blive aktuelt at frigive olie fra beredskabslagrene, iværksætte forbrugsbegrænsende tiltag og som nødinstrument at begrænse olieforbruget gennem prioritering af brugergrupper. Det vil komme an på en situationsspecifik vurdering, hvilke(t) tiltag der iværksættes, men prissignalet skønnes umiddelbart i sig selv at have væsentlig påvirkning af forbruget i en krisesituation.

Energiforsyningen i Danmark er for nuværende stabil på tværs af alle energikilder, og vurderingen er fortsat, at det ikke bliver nødvendigt at afbryde strøm- eller gasforsyningen til forbrugerne i denne vinter. Vurderingen er også, at vi står et godt sted, og er relativt godt rustet til også at komme igennem næste vinter uden energiknaphed, hvis energibesparelser fastholdes. En af årsagerne til, at forsyningssituationen på nuværende tidspunkt er stabil, skyldes danskerne og europæernes indsats med at spare på energien. Det betyder dog ikke, at den potentielle forsyningskrise er afblæst. Det er derfor centralt for både forsyningssikkerheden og energipriserne, at danskerne og resten af EU bl.a. fortsætter med at spare på energien frem mod næste vinter og lader prissignalet virke for at tilskynde til energibesparelser.