Til årsskiftet stopper Peter Kjølby som projektdirektør i Naturbydelen Ringkøbing. Han bliver erstattet af nuværende projektdirektør i Kanalbyen i Fredericia, Tim Halvorsen. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Tim Halvorsen fortsætter dog også i jobbet som projektdirektør i Kanalbyen i Fredericia. Han har siden 2014 været projektdirektør i Kanalbyen, som Fredericia udvikler sammen med Realdania By og Byg. Der er tale om samme model, som Naturbydelen Ringkøbing er opbygget efter.
Den nye projektleder udtaler følgende om Naturbydelen:
"Udviklingen af Naturbydelen bygger på et inspirerende princip om, at naturen kommer før boligerne, så alle får direkte adgang til attraktiv natur fra starten. Det er både bæredygtigt og fremmer biodiversiteten, som er to dagsordener, der vil præge samfundsudviklingen de kommende år."
Den afgående projektdirektør, Peter Kjølby, kan nu igen varetage sin stilling som vicedirektør i Realdania By og Byg på fuld tid. Siden 2017 har Peter Kjølby nemlig varetaget både vicedirektørstillingen og projektdirektørposten.
54-årige Tim Halvorsen har stået i spidsen for flere byudviklingsprojekter. Som kommunaldirektør i Lyngby-Taarbæk Kommune var han blandt andet med til at starte den strategiske byudviklingssatsning Vidensbyen. Han har også været kommunaldirektør i Køge, hvor han var med til at udvikle bydelen Køge Kyst.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres



















