Ældre Sagens forslag til finanslov: Ældreplejen skal totalrenoveres for 2,5 milliarder

KÆMPEKRAV: Der skal afsættes ti gange så meget, som regeringen foreslår, hvis problemerne i ældreplejen skal løses, mener Ældre Sagen, som nu lancerer deres eget finanslovsforslag.

Ældre Sagen foreslår, at der skal afsættes 2,5 milliarder kroner i næste års Finanslov, som blandt andet skal gå til at ansætte flere i ældreplejen.
Ældre Sagen foreslår, at der skal afsættes 2,5 milliarder kroner i næste års Finanslov, som blandt andet skal gå til at ansætte flere i ældreplejen.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

Der skal afsættes 2,5 milliarder kroner til ældreplejen på næste års finanslov. Eller rundt regnet mere end 10 gange mere, end det regeringen selv foreslår.

Det foreslår Ældre Sagen i deres spritnye finanslovsudspil.

”De forslag, som regeringen har præsenteret indtil nu, kan vi på ingen måde leve med. Alle danskere har set, hvor dårligt Else, Niels og mange andre ældre borgere bliver behandlet. Derfor lægger vi nu maksimalt pres på regeringen ved at kræve 2,5 milliarder kroner til at skabe en værdig ældrepleje,” siger direktør Bjarne Hastrup.

Dokumentation

Ældre Sagens udspil til Finansloven 2021:

  • Der skal afsættes 2,5 milliarder kroner i 2021, som skal blandt andet skal gå til at ansætte flere medarbejdere i ældreplejen, samt at opkvalificere de ansatte.
  • Social omsorg skal skrives ind i servicelovens § 83, så kommunerne forpligtiges til at yde hjælp til udsatte hjemmehjælpsmodtagere samt plejehjemsbeboere. Der skal som minimum tilbydes hjælp til social omsorg en gang ugentligt af minimum en halv times varighed med mulighed for at spare timer sammen til f.eks. at kunne deltage i sociale aktiviteter.
  • Der bør afsættes en pulje til forsøg med mindre teams i ældreplejen, som styrker muligheden for opbygning af tættere relationer.
  • Samarbejdet og inddragelsen af pårørende styrkes, blandt andet ved at pårørendes ret til inddragelse, information og støtte skrives ind i lovgivningen.
  • Det nationale ældretilsyn og opfølgningen skal styrkes ved, at der afsættes midler til en udvidelse af antal af uafhængige og uanmeldte tilsyn én gang årligt på alle plejehjem og generelt i ældreplejen.

Kilde: Ældre Sagen


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00