
Rikke Skovgaard Andersen bliver fra 1. oktober afdelingschef for dagtilbud og skole i Albertslund Kommune.
Det skriver Albertslund Kommune i en pressemeddelelse.
"Albertslund Kommune har en tydelig ambition om, at familier skal trives, og at alle børn og unge vokser op i stærke fællesskaber. Den vision for dagtilbuds- og skoleområdet deler jeg fuldt ud," lyder det fra den nye chef.
Rikke Skovgaard Andersen er i øjeblikket centerchef for elevsupport hos Technical Education Copenhagen. Hun har tidligere været sekretariatsleder for Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole og sekretariatschef hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.
Hun er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og er desuden i gang med at tage en master i business development (MBD) på Copenhagen Business School.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- #dkpol: Intet nyt fra forhandlingslokalet
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"
- Professor: Et kommuneministerie kan være fint, men regeringsgrundlaget er vigtigere






















