Astrid Krag ville ikke sætte tal på: Nu kan fælleskassen for dyre socialsager omfordele tæt på en milliard kroner

Stigende udgifter på socialområdet har fået kommunernes kollektive refusionsordning til at vokse langt mere end politisk forudsat. Det flytter store millionbeløb mellem kommunerne. Professor efterlyser udligningstjek.

Da S-regeringen reformerede udligningsordningen i 2020 ændrede man også den såkaldte centrale refusionsordning. Dengang kunne regeringen ikke opgøre, hvad det betød for omfordelingen af penge mellem kommunerne. Men nye beregninger viser, at der nu kan være tale om et milliardbeløb.<br>
Da S-regeringen reformerede udligningsordningen i 2020 ændrede man også den såkaldte centrale refusionsordning. Dengang kunne regeringen ikke opgøre, hvad det betød for omfordelingen af penge mellem kommunerne. Men nye beregninger viser, at der nu kan være tale om et milliardbeløb.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Kommunernes fælles finansiering af omkostningstunge indsatser på socialområdet står til at blive en stadig større udligningsfaktor.

I takt med at den såkaldte centrale refusionsordning er vokset med flere milliarder kroner, skubber den flere og flere millioner kroner rundt mellem kommunerne.

I 2025 forventes ordningen at nå op syv milliarder kroner.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kommunal

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024