Bjarne Corydon (S) forlader dansk politik.
Til februar skal den tidligere finansminister nemlig være global direktør for The McKinsey Center for Government. I sit nye højtprofilerede job skal Corydon blandt andet hjælpe regeringer verden over med at udvikle den offentlige sektor.
"Det er en stilling med store muligheder for at gøre en forskel på et felt, som jeg brænder for. Det vil sige, hvordan får vi mest ud af vores menneskelige ressourcer, og hvordan får vi mest kvalitet for de penge, vi investerer i den offentlige sektor," siger Bjarne Corydon til Berlingske.
Han fortæller, at han vil han trække på sine erfaringer som finansminister, hvor han blandt andet var med til at få dansk økonomi gennem finanskrisen, og han peger på, at flere af de hjemlige løsninger vil kunne bruges i udlandet.
McKinsey er en verdenkendt konsulent- og managementvirksomhed, der blandt andet løser opgaver for store virksomheder, regeringer og offentlige institutioner verden rundt.
Bjarne Corydon afløser Diana Farrell, som tidligere var økonomisk rådgiver for præsident Barack Obama i Det Hvide Hus og i dag står i spidsen for JPMorgan Chase Institute, som den nye globale direktør MCG. MCG er et globalt ekspertisecenter, der hjælper regeringsledere over hele verden med at optimere deres offentlige sektorer, og det har blandt andet afdelinger i USA, Europa og Asien.
Ifølge McKinsey er den offentlige sektor en global nøgleprioritet, og virksomheden arbejder og har arbejdet for og med regeringer, byer og institutioner i mere end 95 lande verden over. Og man er stolt over at have fået Bjarne Corydon om bord i virksomheden, fortæller Søren Fritzen, partner og leder af McKinsey Danmark.
”McKinsey interesserer sig særligt for den offentlige sektor på grund af muligheden for at hjælpe med at forbedre og udvikle samfundet. Vi er derfor stolte over, at Bjarne Corydon bliver en del af McKinsey. Bjarne kommer med stærke personlige bedrifter og et globalt omdømme,” siger Søren Fritzeni en pressemeddelelse.
Bjarne Corydon begynder i sit nye job i den globale konsulentverden 1. februar 2016.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"



















