Centralistisk tilsynsreform svækker kvaliteten

Problemet ved at samle tilsynet i fem meget store enheder er, at det svækker mulighederne for dialog og erfaringsudveksling.

Erik Nielsen
Formand for KL

Af Erik Nielsen (S)
Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Rødovre Kommune



Samtlige partier i Folketinget har indgået aftale om en reform af kommunernes arbejde med at godkende og føre tilsyn med opholdssteder for anbragte børn og unge.



Reformen indeholder flere fornuftige elementer, som kommunerne har efterlyst i årevis. Men desværre har man valgt en centralistisk model, hvor tilsynet samles i fem meget store enheder. Jeg frygter, at det vil gå ud over nærheden og kvaliteten.

Men lad mig tage det positive først: Det er godt, at tilsyns- og godkendelsesopgaven fastholdes på kommunale hænder. Og vi hilser det velkomment, at der nu stilles skærpede krav til tilbuddenes faglighed, gennemsigtighed og professionalisme.

Det er godt, at staten påtager sig et klart ansvar, når det gælder systematisk opbygning af viden og etableringen af klare faglige retningslinjer for tilsynets arbejde. Det har i den grad været fraværende, og det er nok en af grundene til, at vi har set eksempler på tilsyn, der ikke har fungeret tilfredsstillende.


Tilsynsreformens akilleshæl
Problemet ved at samle tilsynet i fem meget store enheder er, at det svækker mulighederne for dialog og erfaringsudveksling.

Det er afgørende for den løbende udvikling af kvaliteten af vores hjælp til udsatte børn og unge, at de erfaringer, der høstes gennem tilsynet, slår bedst muligt igennem i kommunernes praksis. Alene derved kan erfaringerne, man løbende gør sig, komme alle til gode.

Dette havde man meget lettere kunnet sikre med 10-15 enheder, sådan som Kommunernes Landsforening foreslog. Her havde vilkårene for den løbende kontakt og dialog, der skal være mellem tilsynskommunerne og de øvrige kommuner, været optimale.

Samtidig havde man med en sådan struktur opnået det, som for ministeren og Folketingets partier har været det centrale: At der kom større faglig bæredygtighed ind i tilsynsarbejdet, og at ingen kommune skulle føre tilsyn med sine egne tilbud.

Jeg vil gerne understrege, at vi i kommunerne nu vil gå i gang med at føre aftalen ud i livet og opbygge de nye tilsynsenheder. Det, vi er optaget af, er det eneste, der faktisk er vigtigt i denne sag: At sikre så gode tilbud som muligt for de udsatte børn og unge, der anbringes uden for hjemmet.

Ingen garantier
Til syvende og sidst kan ingen reform sikre, at der ikke dukker nye ulykkelige børnesager op. Den slags garantier findes ikke i den virkelige verden. Men forhåbentlig vil denne reform styrke kvaliteten af det tilsyn, der føres med anbringelsesstederne - og gøre en positiv forskel for de anbragte børn og unge, som det hele drejer sig om.