
Cheføkonom hos Cepos, Mia Amalie Holstein, har fået et større ansvarsområde og bærer nu også titlen som underdirektør.
Det skriver hun selv i et opslag på LinkedIn.
Ud over sin rolle som cheføkonom overtager Mia Amalie Holstein ansvaret for Cepos' uddannelsesområde, herunder Cepos Akademi, seminarer, gymnasieoplæg, udgivelser og idédebat.
"For mig er det en rigtig god mulighed for at få begge mine fagligheder i spil som cand.polit. og cand.mag. i filosofi," lyder det fra Mia Amalie Holstein i opslaget.
Mia Amalie Holstein har siddet på posten som cheføkonom i Cepos siden, hun vendte tilbage til tænketanken i juni 2024.
Tidligere var Mia Amalie Holstein ansat som Cepos' velfærdspolitisk chef. Hun har desuden en fortid som cheføkonom i både Rockwool Fonden og SMVdanmark.
Udover at være cand.polit. og cand.mag. i filosofi er Mia Amalie Holstein også stud.jur. ved Syddansk Universitet.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"






















